Enter My Silence - Coordinate: D1SA5T3R

Coordinate: D1SA5T3R

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Death Metal
Spilletid:35:20
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvis metaltroen skulle have et helligt land, ville der uden tvivl være mange der ville pege på Finland, da netop denne nation lader til at skyde store mængder originalt og vellydende metal ud i verden.

Der er i midlertid ikke meget originalitet at finde i Enter My Silence. Vi har her at gøre med melodød som der jo findes så meget andet af i verden. Velfungerende og velspillet, men alt andet end originalt. Sangeren Mika Lisitzin gør et godt stykke arbejde ud af at lyde som Phil Anselmo, og det er jo i og for sig også fint nok, men det er der bare så mange andre der også gør.

Der er mange gode melodier på "Coordinate: D1SA5T3R", og produktionen er da også hæderlig, men der er bare ikke rigtig noget, der skiller bandet synderligt ud fra så mange andre lignende bands. Jeg tvivler på at der er mange, der vil huske ret meget af dette album når de 35 minutters spilletid er ovre.