For de der måtte være i tvivl efter at have set coveret på dette album, spiller hollandske SauroN black metal. Ond og grumset old school uden det mindste strejf af nytænkning.
Med hurtige riffs og den klassiske primitive produktion minder "For A Dead Race" en del om typisk, mørk skandinavisk black. Samspillet fungerer godt, og man har indtrykket af, at SauroN tager deres musik alvorligt.
Som tidligere antydet, er der dog ikke noget på "For A Dead Race" som de fleste black metal fans ikke har hørt før. Derfor er SauroN, selvom deres præstation langtfra er skuffende, et noget uoriginalt bekendtskab, og personligt kan jeg selv komme i tanke om en god håndfuld albums jeg hellere ville høre, hvis jeg var i humør til black metal.