Denne tekst er i første omgang oprettet som et blog-indlæg af Søren Højer Larsen i september 2019. Nu opdateret af selvsamme Mercyful Fate-entusiast i forbindelse med Heavymetal.dks 25-års jubilæum her i 2024.
Banebrydende ondskab
Steffen Jungersen udtalte en gang, at Mercyful Fate er den eneste danske gruppe, der for alvor har haft indflydelse på heavy metalgenren. Det er der nok stadigvæk noget om, selvom Volbeat kommercielt jo for længst har overgået det legendariske første-bølge blackband fra København. Men når bands som Metallica og Slayer nævner Mercyful Fate som inspirationskilde, må man jo erkende, at indflydelsen har været enorm. Også for den 15-årige udgave af denne skribent blev Melissa en milepæl, da den udkom i 1983. Det, Venom havde startet bare et par år inden, blev løftet op til helt nye højder både musikalsk og tematisk. Det var rendyrket ondskab leveret direkte til teenage-værelset, pakket ind i nyskabende og progressiv metal og så selvfølgelig King Diamonds ekstreme vokal – man havde faktisk aldrig hørt noget lignende. En legendarisk EP og to eminente albums var som bekendt alt det blev til, før uenigheder om den musikalske retning i 1985 satte en alt for tidlig stopper for et af 80’ernes absolut mest interessante metalbands.
Forventninger på lavpunktet
Comebacket otte år senere startede med den solide In The Shadows, men det var alligevel, som om den ægte ondskab, og dermed lidt af det farlige og magiske var trukket i baggrunden. Mercyful Fate gennemlevede dog ikke den samme identitetskrise som de fleste andre store 80’er heavy metalbands gjorde i resten af 90’erne. Tværtimod ignorerede de stort set alle samtidens tilbøjeligheder, og fortsatte som om intet var hændt med snuden i heavy metal-sporet. Udgivelserne efter In The Shadows var med en enkelt undtagelse glimrende, men kunne alligevel ikke helt leve op til comebackalbummets høje niveau, så forventningerne var ikke tårnhøje, da det syvende og indtil videre sidste Mercyful Fate-album, 9, udkom i sommeren 1999.
Besætningen bag 9 var den samme som på den forholdsvis uinspirerede Dead Again fra året før, men ellers var der ikke ret mange ligheder. For her var en samling korte, primært hurtige og aggressive, sange med langt mere attitude, end bandet havde vist i 90’erne. Væk var de progressive tendenser og lange instrumentalstykker. Med fræsere som ”House On The Hill”, ”Burn In Hell” og ikke mindst det rene speedmetal-nummer ”Insane”, lød Mercyful Fate nu som et fuldstændigt revitaliseret band – eller havde de endelig opdateret den pagt, de jo som bekendt indgik med Prins Lucifer i start-firserne? Der var også tungere sange på albummet – nogle gange med næsten grunge-agtige riffs, som i ”Church Of Saint Anne”, ”Kiss The Demon” og ”Buried Alive”. Uanset tempo, var fokus dog hele tiden på riffs, riffs og atter riffs. Nå ja, også heftige soloer.
King Diamonds primære bidrag virkede til at være en kærkommen tilbagevenden til temaerne om Gud, Fanden og ondskab, og så ikke mindst en perlerække af næsten modbydeligt medrivende omkvæd. Men det kan ikke skjule det faktum, at 9 var et guitar-album fra start til slut. Trommer og vokal var længere nede i mikset end normalt, og de klassiske Hank Sherman-riffs dominerede hele vejen igennem. Men savnede man slet ikke Michael Denner? Jo, selvfølgelig gjorde man det, men måske kun af rent nostalgiske grunde efterhånden, for i stedet for Denner fik vi Mike Wead og hans fræsende, ekvilibristiske guitarsoli, hvilket klædte de direkte og kontante sange på 9 fantastisk godt.
Langt fra 80’erne
Med 9 fjernede Mercyful Fate sig dermed længere end nogensinde før fra deres banebrydende 80’er-albums, men måske er det i virkeligheden én af de primære grunde til, at det blev det mest vellykkede udspil i deres 90’er-periode? I mange år fremstod 9 som en absolut værdig afslutning på bandets karriere, der, dengang som nu, er otte smeltende kranier med horn på værd. Men lad os nu se, om det i virkeligheden var en afslutning? På livefronten er de jo vendt tilbage i triumferende stil, og de bliver ved med at smide små godbidder ud om et nyt album. Forhåbentlig når Heavymetal.dk ikke at fylde 50 inden det sker!
Ønsker du at fordybe dig yderligere i 1999, så kan du med fordel tage et lyt til vores 1999-playliste på Spotify:
https://open.spotify.com/playlist/7AT9hHvkp5uFwDCtl5BAOS?si=34a7ecc3752d4f14
Endeligt kan du her læse om hvor Boomerbloggen rangerer 9 i forhold til resten af Mercyful Fate diskografien.
