Omnium Gatherum spiller koncert i Pumpehuset, København V .
Omnium Gatherum - New World Shadows

New World Shadows

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Prog metal
Spilletid:51.56
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

"New World Shadows" er Omnium Gatherums femte album og, selvom der er tale om finpoleret melodeath med keyboards og hele dynen, så synes jeg egentligt det er ret fedt.

Åbningsnummeret, "Everfields" er en meget melodisk og næsten episk Opeth-inspireret sag, hvor der, bortset fra den Åkerfeldt-agtige growlede vokal og nogle få blastbeats, ikke er meget death metal at komme efter. "Ego" er en mere traditionel melodeath-sang, som dog har et ganske fedt mellemstykke, med en ret fed guitarsolo og melodisk riff. Titelnummeret kombinerer hyper-melodisk musik med lidt mere groovy riffage og keyboards, der skaber en Depeche Mode-agtig stemning - her er også, som melodeathkonventionerne dikterer, nogle stykker med ren vokal (en vokal, der godt kan minde lidt om Howard Jones fra Killswitch Engage, men som faktisk er sunget af Dan Swanö himself). "Soul Journeys", "An Infinite Mind" (der måske virker lidt kedelig, må jeg indrømme) og den lidt tungere "Deep Cold" falder lidt ind i samme stil, hvor "Nova Flame" er mere henad gammeldags uptempo heavy metal med nogle groovy stykker (og et ret fedt nummer, skal det siges), og "The Distance" er mere opløftende at høre på. "Watcher of the Skies" er en ganske smuk instrumental, som, selvom der er stykker der minder lidt om den, ikke har så meget med Genesis gamle sang af samme navn at gøre.

Omnium Gatherum leverer musik, der konsekvent er melankolsk og melodisk på "New World Shadows", og det skorter ikke på melodisk leadguitar, atmosfærisk keyboards, mol-harmonier og midtempo beats på denne plade. Og dette giver musikken en stemning, som jeg er mere vant til at høre fra artister som Depeche Mode, Mew eller Die Laughing end i melodisk death metal, og det synes jeg da egentligt er meget fedt. Modsat meget andet melodeath og melodisk metalcore, så er det mere undtagelsen, der bekræfter reglen, når der gøres brug af rene vokaler, da der mest growles - og det er ikke metalcore skrige-growl-vokal, der bruges, men rigtig death-grunt.

Jeg ved ikke, om det er en Opeth-påvirkning eller Swanö (som også har produceret albummet), men sangene er generelt en del komplekse (men jeg ved ikke, om jeg synes, at musikken ligefrem er progressiv) med flere lag og en del forskellige stykker (men ikke rigtigt nogle tempo eller taktskift), og der er ingen tvivl om at der er tale om rigtigt dygtige musikere - tjek bare guitarsoloerne, de er jo oppe på Satriani- og Vai-niveau.

Jeg tror ikke dette er musik for enhver smag, og at mange, der er til death metal vil finde det alt for melodisk og finpoleret (og, ja, man kan igen diskutere, om melodeath-genren burde have et navn uden 'death' i, da der ikke er meget death metal tilbage at komme efter), men hvis man er til melodisk og melankolsk musik og ikke har noget imod growlevokal og, at der er smæk på en gang imellem, så tror jeg, man vil synes, at "New World Shadows" er ren gud.

Tilføj kommentar