Aalborg Rock & Metal Nordic Festival 2018

Photos by Emilie Dybdal Photos by Emilie Dybdal

For andet år i træk kunne Aalborg Rock & Metal slå dørene op for to dages kompromisløs festivalhygge. Programmet havde fået et gevaldigt nøk opad siden sidst, og vi kunne blandt andet opleve Transport League, Stam1na, Skálmöld og Omnium Gatherum – flotte bookings!

Se det fulde billedgalleri her.

Fredag:

  1. Equal
  2. Stone Cadaver
  3. Horned Almighty
  4. Altar of Oblivion
  5. Valkenrag
  6. Transport League

Equal kl. 17:00

Equal

Klokken 17.00 stod jyske Equal klar til at rykke os i håret. Bandet har ikke mange koncerter bag sig sammen, og de skulle da også lige igennem et par numre for at blive helt varme. Herefter løsnede herrerne op, og showet gik ganske fornuftigt. Bandet formåede generelt at levere deres metalliske hard rock i fin stil: Der var en god bund i lyden, fine melodier og nogle sprøde hooks. Dog krævede den råbende vokal fra frontmand Frederik en smule tilvænning – og der var også et par svipsere hist og her. Stedvis forsvandt vokalen, og lydniveauet var en anelse ujævnt. Trods småproblemer på den front var bandet tydeligvis glade for at stå på scenen, og de udviste en god energi. Der blev talt til publikum og affyret en joke i ny og næ. Desværre var salen i Platform 4 nærmest tom, og de 20 publikummer, der kiggede på, var ikke nok til at skabe en fed stemning. Ærgerligt. Efter en god halv time takkede bandet af, og vi kunne se tilbage på en tilforladelig opvarmning uden de helt store udsving.

6/10

Stone Cadaver kl. 18:00

Stone Cadaver

Andet band på plakaten var de aarhusianske stoner-drenge Stone Cadaver. Til tonerne af en båndet intro gjorde trioens sin entré og satte gang i første nummer. Tracket var velstrikket, men det fik på ingen måde gang i publikum. Faktisk stod de få fremmødte umanerligt stille, og der blev småsnakket lidt i krogene. Bandet kunne simpelthen ikke holde publikums opmærksomhed. Dette var symptomatisk for resten af koncerten: Badet i et blåt lys langede bandet beskidte halvfjerdserriffs over disken – og de var ganske velskrevne. Alligevel blev resten af musikken temmelig kedelig, og de helt store momenter udeblev. Der manglede læssevis af power, stærkere hooks og mere vildskab fra bandets side. Det langsomme tempo og den stenede atmosfære fungerer – i Stone Cadavers tilfælde – langt bedre på plade end live. Desuden var bandet plaget af en skinger lydkvalitet og alt, alt for meget guitarfeedback. Av, det var ikke rart at høre på.

4/10

Horned Almighty kl. 19:00

Horned Almighty

Efter en mindre programændring var det nu tid til mørkemesse med Horned Almighty. Dét var der tilsyneladende flere, som havde fået nys om; få minutter inden showstart var fremmødet ganske hæderligt. Klokken 19.00 lød de modbydelige toner af folk, der brænder og skriger, og kort efter gjorde bandet sin teatralske entré: Med et sort klæde for ansigtet svingede frontmand S. en lang kæde med et kranie og røgelse i bunden, og resten af bandet trådte langsomt ind på scenen. Kort efter skød de gang i første nummer, og publikum hujede. Sættet bød på en solid vandring gennem Horned Almightys karriere, og vi fik blandt andet ”Swallowed by the Earth” fra deres kommende plade. De onde numre fangede folks opmærksomhed, og selvom publikum var afventende i starten, endte koncerten med solid vindmølleheadbanging. Stedvis druknede vokalen i lydinfernoet, men den intense stemning og den professionelle scenografi stjal opmærksomheden. Scenen var prydet med diverse okkulte rekvisitter, og selvom det ikke er særligt opfindsomt, virker det bare! Det er dejligt at se et band, der gør sig umage.

8/10

Altar of Oblivion kl. 20:10

Altar of Oblivion

Klokken nærmede sig aften, og mange ville nyde den sidste sommervarme – hvilket betød, at salen inden for var rungende tom. Lettere generte trådte Altar of Oblivion frem på scenen, og forsangeren vidste vist ikke, hvad han skulle gøre af sig selv: Når han ikke sang, gik han akavet rundt og kiggede ud af øjenkrogen på sætlisten. Den usikre fremtoning og det fåtallige publikum resulterede i en temmelig ujævn oplevelse. Showet havde bestemt sine højdepunkter: Der var en flot vokal i ”The Seven Spirits”, en god melodi i ”Graveyard of Broken Dreams” og et fedt riff i ”Salvation”. Desværre var det ikke nok til at få folk op på dupperne. Der manglede noget spænding, og drengenes episke doom blev simpelthen for kedelig og anonym. Bandet behøver ikke hoppe rundt på scenen, men de er nødt til at virke mere engagerede og skabe en fængende stemning. Desuden hjalp den yderst sparsomme lyssætning ikke bandet; tværtimod gjorde den hele seancen en tand mere trist og grå. Øv.

4/10

Valkenrag kl. 21:20

Valkenrag

Så var tiden inde til Polens svar på Amon Amarth: Valkenrag. Mens lyden af en dramatisk vikingeintro væltede ud af højtalerne, blev scenetæppet langsomt hævet, og Valkenrag stod stille på den anden side. Med ét blev løjerne skudt i gang, og bandet åbnede med sangen ”Bolthorn”. Publikum var med på legen: Der var knyttede næver i vejret, og et par stykker havde endda sneget deres drikkehorn med. Det samme havde frontmand Lorghat, der ivrigt skålede og opfordrede folk til at ryste håret. Bandet spillede tight og tungt, og især Lorghat leverede en imponerende vokal, der fik gulvet til at skælve. Generelt var der en fin kontakt til publikum, og vi fik da også taget hul på aftenens første moshpit – omend den var temmelig kortlivet! Desværre tabte koncerten pusten i anden halvdel af sættet, og det hele blev en anelse ensformigt. Dette sås også hos bandet, der var lidt for stationære under et par numre. Til allersidst hev de dog sejren hjem med det perfekte covernummer: Amon Amarths ”The Pursuit of Vikings”. Dét riff kan bare noget, og hele salen gyngede løs.

7/10

Transport League kl. 22:30

Transport League

Yiihaa, så blev det beskidt: Aftenens hovednavn var ingen ringere end de svenske sludgerockere Transport League. Bandet har gang i en mindre danmarksturné og havde heldigvis tid til at kigge forbi Aalborg denne aften. Selvsikkert trådte de fire herrer på scenen – iført trompetbukser, denimveste og en enkelt cowboyhat. Publikumsfremmødet var ikke noget at prale af, men bandet var fuldstændig ligeglade. Hurtigt slog de tonerne an til ”Swing Satanic Swing”, og sangens bundsolide riff fyldte salen. Det er virkelig et nummer, der opfordrer til headbanging, og de få publikummer, der var til stede, blev da også sat i bevægelse.

Bandet trakterede os med cirka en times Clutch-inspireret rock, og sættet var generelt vellykket: Der var fede riffs i ”Cannibal Holobeast”, cool attitude i ”Destroy Rock City” og moshpit i ”Holy Motherfucker”. Midt i sættet fik vi desuden ”Zulu Zombie Zodiac”, der er en tand hurtigere end bandets andre sange. Nummeret er ganske habilt, men Transport League er klart stærkest, når de sætter farten ned og forbliver i det mere slæbende tempo. Det er i dét leje, bandets rå og seje udtryk kommer til sin ret. Under koncerten var der en fin kontakt mellem scene og gulv, men jeg savnede lidt mere bevægelse fra bandets side. Frontmand Tony Jelencovich talte og skålede, men var søreme også stillestående. Nuvel, bandet serverede en solid optræden og satte et pænt punktum for festivalens første dag.

7/10

Lørdag:

  1. Xenoblight
  2. Caro
  3. Stam1na
  4. Skálmöld
  5. Omnium Gatherum

Xenoblight kl. 18:00

Xenoblight

Folk stimlede sammen i den mørke sal, og kl. 18.00 satte Xenoblight gang i deres båndede intro, ”Procreation”. Stemningsfuldt, rent guitarspil fyldte rummet, og herrerne i bandet stod bomstille på scenen. Rimeligt brat skiftede lydbilledet til den destruktive ”Descension”, og frontkvinde Marika trådte frem på scenen. Dette resulterede i mange næver i vejret og jubel fra publikum. Det var tydeligt, at bandet har en lille fanskare, der trofast var mødt op. Ensemblet spillede ganske fornuftigt, og især trommerne bragede af sted; der var aggressivitet og spilleglæde for alle pengene. Et par gange blev der klokket i vokalen, men bandets gode energi og intense attitude fik os til at glemme fejlene. Særligt satte ”Shapeshifter” gang i løjerne, og band såvel som publikum brød ud i vindmølleheadbanging. Desværre fungerede den instrumentale ”Xenoblight” ikke nær så godt, og den lagde en lille dæmper på festlighederne. Skæringen er velkomponeret og interessant nok på plade, men som livenummer er den ikke optimal. Den mangler nogle lidt stærkere hooks eller klarere melodier for at kunne stå alene. 

7/10

Caro kl. 19:00

Caro

Dagen fortsatte i dødsmetallens tegn; denne gang med frederikshavnske Caro. Bandet stormede frem på scenen, og der var fuld gang i den fra start. Desværre var der lidt lydproblemer, og der gik ikke mange sekunder, før den ene guitar satte ud. Problemet blev – heldigvis – løst hurtigt, og bandet var fluks tilbage på sporet. De jyske drenge serverede et tight sæt med lækker variation i numrene: Der var både plads til at skråle med og ryste garnet. Ensemblet spillede godt, og frontmand Michael Olsson leverede en virkelig flot vokal. Generelt er Olsson bandets store force: Han er ikke bare en dygtig growler; han formår også at skyde gang i en fest, og hans karismatiske udstråling skaber næsten automatisk en fed stemning. Bandets energi smittede naturligvis af på publikum, og allerede efter et par numre var der gang i pitten. Cirka halvvejs gennem showet fik vi det spritnye nummer ”Manufactured Suicide”, der har et vældig fedt riff. Det syntes publikum tilsyneladende også, for heromkring fik vi festivalens første – og vist også eneste – stage dive. Så var andendagen for alvor skudt i gang.

8/10

Stam1na kl. 20:30

Stam1na

Stam1na bekræftede alle fordommene om finsk metal: Det var tosset, dumt og fuldt af keyboard. Med punket energi og en flabet attitude indtog bandet scenen, og det halvgamle nummer ”Ristiriita” ramte vores ører. Finnerne fløj rundt på scenen, og især bassist Kaikka kunne ikke stå stille. Gang på gang hældte han vand i sit lange hår og sprinklede det ud over publikum – lidt irriterende, men nuvel, han holdt da op. Trods de voldsomme bevægelser på scenen formåede Stam1na også at spille nogenlunde præcist. Især blev hittene ”Kuoliaaksi ruoskitut hevoset” og ”Viisi laukausta päähän” leveret i overbevisende – og ikke mindst humoristisk – stil. Bandet havde altid et glimt i øjet, og selvom de færreste publikummer kunne synge med på de finske tekster, var der godt gang i festen. Stemningen dalede kun mod slutningen af sættet, hvor både band og publikum vist var blevet lidt trætte. Det resulterede i et par numre, der ikke helt kunne måle sig med resten af finnernes festlige sæt.

8/10

Skálmöld kl. 21:40

Skálmöld

Ti minutter før tid startede islandske Skálmölds dundrende backingtrack og varslede, at nu skulle vi en tur ind i den dystre ende af folkmusikkens finurlige verden. Bandet satte med stor gejst gang i ”Árás”, men modtagelsen var nærmest ikkeeksisterende. Selvom nummeret er ganske gedigent, fangede det slet ikke de få fremmødte, der stod rundtomkring i salen. Bandet virkede også lidt fastlåste på scenen – måske fordi de var seks mand på det relativt lille areal – og de skulle bruge et par numre til at varme op. Senere dukkede der flere folk op, og lidt efter lidt startede festen igen. Der var horn i vejret, rokkende hoveder og sjove melodier fra bandets side. Et stykke inde i sættet fik vi ”Múspell” og ”Niflheimur” fra bandets seneste udgivelse, og de sange var der tydeligvis mange, der kendte: Pitten blev startet og voksede sig større og større, som showet skred frem. Skálmöld trakterede os med over en times underholdning, og vi kom vidt omkring i bandets fine bagkatalog. Desværre manglede flere af aftenens sange noget mere singalong, hvilket folkgenren ellers altid er leveringsdygtig i. Solid optræden, men så heller ikke mere.

7/10

Omnium Gatherum kl. 23:00

Omnium Gatherum

Dagens – ja, hele festivalens – store øjeblik var uden tvivl det finske melodødband Omnium Gatherum. Til lyden af den smukke ”These Grey Heavens” gjorde ensemblet sin entré, og kort efter slog de over i den knusende ”The Pit”. Frontmand Jukkas vokal druknede dog totalt i det første minuts tid, og det var virkelig en skam. Fejlen blev heldigvis fikset relativt hurtigt, og bandet kom op på hesten igen. Finnerne var engagerede, og fra start opfordrede de folkemængden til at træde tættere på. Det lykkedes ikke rigtigt i starten, men efter et par skæringer var folk helt oppe ved scenekanten.

Sættet bød på mange fede tracks og en mildest talt imponerende indsats fra den altid veloplagte Markus Vanhala. Guitaren blev skrællet helt i bund, og de melodiske leadstykker sad lige i skabet. I det hele taget formåede bandet at skabe et lækkert og varieret lydbillede. Det hørte vi eksempelvis i den nye ”Blade Reflections” og den lidt ældre ”New Dynamic”. Vi blev naturligvis heller ikke snydt for den headbangindbydende ”Frontiers”, der nok var showets højdepunkt. Dén melodi og dét omkvæd virker bare – også live.

Efter cirka 40 minutter fik vi desuden en lille overraskelse: Strømmen forsvandt, og der var hverken lyd eller lys i flere minutter. Bandet tog det dog med et smil: Vanhala dansede lidt fjoget rundt på scenen og startede kampråbet ”We want electricity! We want electricity!”. Pludselig vendte lyden tilbage, og bandet besluttede sig for at spille videre i bælgravende mørke. Heldigvis gik der ikke længe, før der også kom gang i lysene, og showet kunne fortsætte som planlagt. Der skulle lige bruges et nummer eller to på at få stemningen tilbage, og så kørte finnerne ellers bare derudad. Efter godt og vel fem kvarter trådte herrerne af scenen, og Aalborg Rock & Metal Nordic Festival blev afsluttet i god stil – tak for denne gang!

8/10

Af .