En mørk satan
Aarhusianske Livløs debuterede med deres selv-betitlede EP tilbage i 2016 og fik dengang stor ros her på Heavymetal.dk. Nu er de så klar med fuldlængdealbummet Into Beyond som opfølger til den lovende debut. I den forbindelse udgav Heavymetal.dk’s egen Nikolaj Bransholm for nylig en kort film, om hvordan Into Beyond blev til. Her får man det indtryk, at Livløs, som så mange andre nye danske metalbands, er en flok unge knægte, der bare vil spille noget fed metal og sparke en masse røv. Men midt under forberedelserne til Into Beyond døde bassist Søren Frambos lillebror, og det ændrede selvfølgelig alting. Ud af ubærlige tab kommer der ofte stærk og smuk kunst, og Søren Frambo udtalte da også, at ”albummet er blevet en mørk satan” i filmen. Det er der bestemt noget om, for meget af Into Beyond kredser om livet, døden og meningen med det hele.
Stilsikker, melodiøs død
Umiddelbart fortsætter Into Beyond, hvor EP’en slap: Stilsikker, melodiøs død kombineres med masser af lækre grooves og en hel del opfindsomhed. Hurtigt mærker man dog en betydelig forskel: Lyden på det nye album er ret komprimeret, næsten mudret, og det giver ikke rum til, at musikken og de mange talenter, Livløs indeholder, kan folde sig helt ud. Når bandet nu så klart mestrer den melodiøse og groovy ende af death metal-spektret, hvorfor så ikke gøre udtrykket bare en anelse mere poleret og fyldigt?
Albumåbner (og første single) ”Blood & Despair” starter med en lækker, groovy intro, der egentlig slet ikke varsler dødsmetal. Det varer dog ikke længe, før tempo og aggression sætter ind, og vi får Simon Olsens overlegne death growls på banen. Det er dog, som om sangen taber pusten lidt undervejs. Into Beyond tager først for alvor fart på tredje skæring, ”The Sleepless”, der har et hæsblæsende riff og masser af effektive temposkift. En meget medrivende sang, der for alvor viser, hvad Livløs kan, når det spiller for dem. Herfra går det videre med titelnummeret ”Into Beyond”, der falder lidt tilbage i de samme problemer som de første par sange. Det starter rigtigt godt, men man bliver alligevel ikke helt revet med, og de melodiske kvaliteter i sangen understøttes ikke 100 % af Simons ellers meget effektive growlen. Bedst som man sidder og savner lidt clean vokal sammen med de melodiske elementer, kommer Casper Popp fra Bersærk pludselig ind fra højre med sin lækre, sprøde stemme, der bare passer perfekt til den sang.
Men ak, han får kun cirka 45 sekunder – alt, alt for lidt – og så er han væk igen. Som for at føje spot til skade bliver han endda begravet en tand for dybt i mixet, hvilket gør det svært helt at opfange, hvad han synger. Hvor er det dog ærgerligt, at de ikke får mere ud af Popps bidrag – specielt på denne sang, der virker, som om den står ret centralt i bearbejdningen af sorgen efter det omtalte dødsfald. Men uanset dette: ”Into Beyond” understreger ikke bare, at Livløs formår at behandle et så alvorligt emne på en meget moden og beundringsværdig måde, men også hvor godt en clean vokal passer til Livløs’ musikalske udtryk – mere af det fremover måske?
Næste sang, ”The Path”, er (næsten) et instrumentalnummer, bortset fra enkelte growls sidst i nummeret, og her fungerer riffs, grooves og melodier igen perfekt. Stærkt! ”Before the Flood” har måske pladens fedeste riff og et tungt, sejt groove – uha, det lyder godt, også da sangen pludselig skifter karakter cirka midtvejs. Her viser drengene, at de ikke blot kan lave seje riffs og grooves, men også formår at arrangere en omskiftelig sang, der fungerer. En lækker, melodisk solo, der på elegant vis gør brug af sangens hovedriff, runder smukt pladens bedste nummer af.
Forventningerne indfris ikke helt
Der er altså fire rigtigt stærke sange på Into Beyond, men ud over dem er der desværre ikke så meget, der sætter sig rigtigt fast i erindringen og brænder helt igennem. De virkelig gode stunder kan ikke skjule, at forventningerne fra den roste debut-EP ikke helt bliver indfriet. I sidste ende er der bare ikke nok rigtigt gode sange på Into Beyond til en topkarakter, og det er superærgerligt, for når Livløs er bedst, er niveauet virkelig højt. Men hey, Metallica lavede heller ikke Master of Puppets i første forsøg, vel? Så bare klø på, drenge! The sky’s the limit.
