Fremragende konceptalbum fra de aarhusianske konger
Alle gode gange tre
Det er snart ved at være tre år siden, vi har hørt et nyt album fra aarhusianske Livløs. Dengang var det i form af den fremragende album And Then There Were None, og siden da har kvintetten turneret på livet løs (tø hø …) og imponeret mangen en metalentusiast med mageløse liveoptrædener. Senest til Copenhagen Metal Fest, hvor de var i absolut topform.
Nu er de endelig på banen med deres tredje langspiller, konceptalbummet The Crescent King. Og bare rolig, der er i dén grad tale om ‘alle gode gange tre’ for Livløs.
Længe leve kongen!
Personer, der er så uheldige at være i besiddelse af den frygtede folkesygdom ‘konceptalbumoverfølsomhed’, behøver ikke være bekymrede. The Crescent King er ikke et to timer langt dobbeltalbum med en indviklet historie formidlet gennem alenlange og progressive seancer, hvor instrumentalt blær og navlepilleri er i centrum. Det er et konceptalbum, der sagtens kan nydes uden at skænke det tematiske en tanke. Her er nemlig nok at komme efter. Historien om kongen, der rejser gennem tid og rum for at blive klogere på sig selv og resten af menneskeheden er nu ret spændende. Det er, med bandets egne ord, en fortælling om, ‘hvordan en god sjæl og dens gode intentioner kan korrumperes i mødet med magt, vildfarelse og fortvivlelse’. Men det allermest interessante er musikken. Livløs har nemlig taget et gigantisk spring som instrumentalister, men sandelig også som sangskrivere. Bevares, de har aldrig været dårlige, men bundniveauet på The Crescent King er tårnhøjt.
Efter en lille intro i form af den flotte og fængende “Solstice” er det fænomenale “Orbit Weaver”, der bliver kastet direkte i fjæset på lytteren. Livløs har alle dage været et fabelagtigt liveorkester, og den energi, bandet har på en scene, indfanges flot på dette nummer. Trods den vigtige betydning for albummets historie om kongen, der må så grueligt meget igennem, får tredje skæring – der også er titelnummeret – kadencen til at falde en anelse. Dødsmetalliske grooves, melankolske, storslåede melodier og progressiv musikalitet er stadig i højsædet i Livløs-universet, men her bliver det desværre lige langhåret nok og uden den store slagkraft, som pladen ellers startede med. Det samme kan siges om den lidt mere direkte “Maelstrom”, der ligeledes fremstår en anelse tyndbenet. Nuvel, det kan også være ligegyldigt, for herfra ser bandet sig ikke tilbage. Pladens stærkeste segment er den hårdtslående tretrinsraket i form af “Usurpers”, “Scourge of the Stars” og den forrygende “Harvest”, som er ren nydelse fra ende til anden. Riffs, temposkift, drive, soli og i særdeleshed frontmand Niklas Lykkes frådende raseri når episke dimensioner. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at jeg ikke har hørt så vellykket og gåsehudsfremkaldende storladenhed siden Machine Heads Unto the Locust. Det er fantastisk flot. Og nu vi er ved dem, er sammenligningen faktisk ikke helt ved siden af. Med deres velkendte groove, energi, aggressivitet og thrashy melodiske death metal, lægger Livløs sig ganske tæt op ad Robb Flynn og hans kumpaner. Og det er bestemt ikke en dårlig ting. Lyt bare til de ovennævnte skæringer samt den tonstunge “Throne of Cosm”. Det er altså lækkerier. Og så gør det bestemt heller ikke noget, at producer Jacob Bredahl har fået hele baduljen til at lyde helt perfekt.
Et lille mesterværk?
Siden bandets spæde start har de fleste af os nok vidst, at Livløs havde et mesterværk gemt i sig. Det var bare et spørgsmål om tid. Bandets tekniske niveau og evner inden for sangskrivning har nået helt nye højder, men at kalde The Crescent King et mesterværk er måske lige at stramme den. Dog er vi uhyggeligt tæt på. Jeg vil anbefale, at man hører albummet i sin helhed og på den måde lader fortællingen og musikken gå hånd i hånd, som det er tiltænkt. Selvfølgelig kan de forskellige sange sagtens nydes separat, men de står stærkere, når de supplerer hinanden. Dette betyder også, at The Crescent King muligvis ikke fremstår fabelagtigt allerede ved første gennemlytning, men først efter flere ture på anlægget. Det kræver tid, men hold da fast, hvor det vokser. Og derfor skal det belønnes med otte meget store kranier herfra.
