Mit tidligere kendskab til Korpiklaani er to af deres tidligere albums, og to liveoptrædende på Wacken, hvor jeg blev ovenud begejstret for deres materiale.

Den første liveoptræden var klart mere overbevisende end den seneste. Der var mere humppa over den første liveoptræden, og ud fra det seneste album Karkelo tyder det på at det hurtige humppa-musik er ved at træde lidt i baggrunden til fordel for traditionel hård rock på finsk.

Desværre......

Albummet ligger dog godt fra start med nummeret Vodka, som foregår på engelsk. Det er Korpiklaani som vi kender det i bedste stil. Og sangen handler logisk nok om at drikke Vodka, hvilket der vist gøres i stor stil i Finland i saunaerne. Man fornemmer den specielle finske sauna/skov-stemning på nummeret, og man ligger godt fra land. Desværre følger en række numre på finsk, næsten uden humppa-metal, som er lidt mere over i stil med In Extremo, som jeg på deres seneste materiale finder ganske kedeligt. Jeg synes det er synd, da tempoet falder, og det unikke falder lidt fra Korpiklaanis præstation.

Enkelte numre stikker dog op over det faldende niveau, bl.a. Juodaan Viinaa, Vesaisen Tota og det engelske Bring us pints of Beer.... Men mærkværdigt musik er det, og til tider er det mere sjældent end kønt, og man skal vist være finsk saunaalkoholiker for at få det fulde udbytte ud af albummet.

Eksempelvis giver starten af slutnummeret Kohmelo associationer til det klassiske Roots-album med Sepultura. Et nummer der dog holder folk-fanen højt, og slutter albummet respektabelt af.

Jeg vælger dog på grund af de enkelte gode elementer at give albummet 6 kranier. Albummet er klart under niveau i forhold til bl.a. Spirits of the forest, og bandet må meget gerne oppe sig fremover.