Kold - Intet Mere Er

Intet Mere Er

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:5

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 5/10 baseret på 1 stemme.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Kolde drinks er gode i al slags vejr

Sidst vi havde fat i Kold, var i sommeren 2021, hvor temperaturen havde fået de fleste danskere til at overveje, hvorvidt Thulebasen ikke var en glimrende arbejdsplads. Var det ikke for Kolds læskende debut-ep, så tænker jeg da også, at jeg selv kunne et par sætninger på grønlandsk. Men da frosten i skrivende stund stadig ligger over det danske land, er Kold så stadigvæk lige så læskende, eller ender man med at skrige på en kop skoldhed kaffe? Det spørgsmål kan Kolds debutplade, Intet Mere Er, måske svare på.

Den eneste snestorm, der altid er velkommen

I forhold til ep'en så er Kold gået i en, ja, koldere retning. Andenbølge-blacken er tydeligt til stede, men lo-fi-produktionen klinger mere af australske Moon og Glemsels Demo med en underliggende atmosfære af svenske Hermoðr, som så igen har de kæmpe armbevægelser og den storladne energi, som man fandt på Møls første to ep'er.

Har man givet ep’en en snurretur eller to, så vil man dog øjeblikkeligt finde sig til rette på Intet Mere Er. Det er stadig umiskendeligt Kold, men hvor ep’en var lyden af solen, der går ned over et snedækket landskab, så er solen dog gået ned på Intet Mere Er. Den mere rå produktion og det atmosfæriske islæt får "Vinden, Den Kalder Dit Navn" til at tegne et billede af en stjerneklar nat, hvor månens stråler får det snedækkede landskab til at funkle som diamanter strøet ud over dødens hvide tæppe. Anderledes storladent bliver det på "Et Mørke". Her får Møl-inspirationerne frit løb, og som en isnende sibirisk vind kommer de brusende og går gennem marv og ben, mens frostsneen hvirvles op og omfavner de vildfarne sjæle, der er blevet så betagede af dette voldsomme og smukke landskab, at de er gået deres endeligt i møde. Et endeligt, som "Nattefrost" indkapsler smukt. Lette og skrøbelige guitarmelodier synger duet med andenbølge-blacken og skaber den perfekte hymne til at kigge op på livets sidste stjernehimmel, mens man lægger sig tilbage i kong vinters kiste og venter på, at vinden slår de sidste søm i låget. Så på trods af at temperaturen udenfor er langt fra hedebølge, så rammer Intet Mere Er samme frosne hjertekammer, som Kold gjorde.

Min eneste lille anke omkring Kolds debut er, når dobbeltpedalen tages i brug. Medmindre at duoen er ud af en stolt fiskerfamilie, så har jeg svært ved at gennemskue, hvorfor et nummer som ”Ødeland” skal have et tvist af stortromme, der lyder som dieselmotoren på en fiskekutter. Men det kan selvfølgelig være, at alt går op i en højere enhed, hvis albummet høres en vindomsust dag i Lemvig.

Kan man gifte sig med en årstid?

Ved første øjekast kan Intet Mere Er virke som en andenbølgesimplificering af Kolds debut-ep. Men det mere rå underlæg giver reelt set plads til, at Kold kan skrue endnu mere op for det atmosfæriske og det storslåede og give bandet pladsen til at udvikle disse elementer i deres lyd. Det er en genistreg, der resulterer i en plade, der cementerer, at Kold på ingen måde var en enlig svale, men at bandet har en solid plads på den danske black metalscene.

Tracklist

  1. Vinden, Den Kalder Dit Navn
  2. Ødeland
  3. Forgabt i Virvar
  4. Et Mørke
  5. Nattefrost