Vinylbanner
King Diamond - Give Me Your Soul... Please

Give Me Your Soul... Please

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Spilletid:53:58
Antal numre:13

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Op til denne udgivelse har King Diamond ikke været fedtet med at gå frem i medierne, og ytre sin fulde tilfredshed omkring "Give Me Your Soul…Please". Det er der selvfølgelig intet i vejen med, men jeg synes nok der blev taget lidt rigeligt store ord i brug, hvilket gjorde at jeg blev noget skuffet da jeg langt omlænge selv fik mulighed for at lytte albummet ordentligt igennem. Det tog mig faktisk 4-5 fuldlængde lytninger, før albummet for alvor bed sig på, men så begyndte det også at åbne sig. Det er nu ikke fordi "Give Me Your Soul…" er et specielt anderledes King Diamond album, og det er nok lidt humlen i det hele, da jeg havde forventet noget mere nytænkning. Der var jo ligesom lagt op til at dette album skulle skille sig lidt ud fra mængden, men det gør det ikke. Derimod ligger det musikalsk og produktionsmæssigt i fin forlængelse af nyere udgivelser som "House Of God" og i særdeleshed "The Puppet Master". Begge disse skiver er i min bog rigtig fine kreationer, men det var bare ikke det jeg havde forventet. Lytter man mere nøgternt på det, finder man dog ud af at der faktisk er tale om endnu et solidt album i rækken, og jeg er i særdeleshed imponeret over de mange vilde leads, som Andy La Rocque og Mike Wead herpå fyrer af sted i stor stil. Smukt og medrivende! King lyder som King har lydt på plade de sidste mange år, hvilket betyder at der er skruet noget ned for den vilde faset, og det er jo lidt synd. For det er netop det teatralske og onde jeg savner lidt i stemmen – og ingen kan matche hans diabolske latter. Disse efterlyser jeg i højere grad herpå. Derudover; når nu historien meget handler om en lille pige smurt ind i sin brors blod, havde det virket mere makabert hvis disse linier var blevet indsunget af en pige, frem for af King Diamonds egen kæreste/kone Livia Zita. Hun passede dog rigtig godt ind i historien på "The Puppet Master", men her falder det lidt til jorden. Så skulle han hellere have valgt selv at synge alle vokalerne, for det virkede nemlig med bravur på "Two Little Girls" fra "The Eye" (1990). Ja, det lyder som mange sure opkast herfra, men fortvivl dog ej, for der er altså stadig tale om et rigtig godt album, hvor især "Black Of Night", "Never Ending Hill", "The Floating Head" og titelnummeret svinger fedt, men det er jo også nogle knalddygtige musikere han bruger – det er stadig det samme band siden "House Of God" turneen. Jeg ser under alle omstændigheder frem til at se King Diamond live igen, for det er som bekendt altid en sand fornøjelse.
Metalvinyl

Kommentarer (4)

Ole Bach

Indlæg: 236

Hey Fyrste hvornår var det i

Hey Fyrste hvornår var det i skulle giftes dig og kongen he he he

ML

Indlæg: 1

Det var da på tide den blev

Det var da på tide den blev anmeldt. Undrede mig over ingen danske metal sites havde gjort det endnu efter at den trods alt har været ude over en måned ;). Synes albummet er rigtig godt, faktisk noget af det bedste han har lavet siden THE EYE. Dog savner jeg lidt mere falset men det ser ud til at det er noget King Diamond er gået mere og mere væk fra på de nyere albums.

NUN SLAUGHTER

Indlæg: 13

Det er et super lækkert album

Det er et super lækkert album! Og det sætter sig godt i hovedet efter at man har hørt den (med mindre man er stiv!!). Jeg fløj ned og købte den på LP, da den langt om længe blev udgivet på vinyl. Og første gang jeg hørte den, så havde jeg sån lidt en blandet fornemmelse! Måske fordi, at man havde forventet så meget. Men anden gang jeg hørte den.. så var den sku bare total fee!!
Og endelig noget ordenligt musik!!! Jeg syntes dog at slutningen er lidt tam. Den lille pige kunne da godt lige ha dræbt King Diamond i historien, nu når det var lagt total op.

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Til Ole,

Til Ole,

Ja, ingen tvivl om at alkohol bølgerne svingede højt den aften sms'en røg afsted :-)
Jeg havde dog en drøm et par dage efter, hvor jeg besøgte King. Her sad han afslappet i en sofa, klædt i shorts og t-shirt og spillede på en blå guitar...

besynderligt hehe

Tilføj kommentar