all gallows
Kataklysm - UNCONQUERED

UNCONQUERED

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Death Metal
Spilletid:38:00
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Tre årtier

Siden 1991 har Kataklysm beriget folket med brutal, melodisk dødsmetal. De har spyttet den ene plade ud efter den anden, og nu er det blevet tid til det nyeste skud på stammen, Unconquered. De er et band, der ikke har låst sig fast på en specifik genre, men alligevel karakteriserer de deres stil som northern hyperblast, altså dødsmetal i et utrolig højt tempo, med passager hvor dobbeltpedalen kører dobbelt så hurtigt som anslaget på lilletrommen. Alligevel er der også blevet eksperimenteret med den mere langsomme og melodiske tilgang. Men på deres fjortende langspiller følger de altså samme fodspor som på foregående plade Meditations, som var en plade, hvor de gik tilbage til rødderne, både i skriveprocessen, men også musikalsk. Selv beskriver vokalist Maurizio Lacono albummet som en genfødsel af bandets aggressivitet, alligevel er der også nye elementer at tilføje på Unconquered.

Erfaringen sejrer

For godt en måned tid siden annoncerede Kataklysm sin nye trommeslager, James Payne. Han har ganske vist ikke været med til at indspille albummet, men man må håbe, at han er lige så robust bag trommerne som Oli Beaudoin, for der bliver nok at se til. Et nyt element, der er tilføjet på Unconquered, er brugen af en syvstrenget guitar. Det giver anledning til dybere, tungere og djentede riffs, og det er tydeligt at høre.

Albummet begynder med ”The Killshot”, der bygges atmosfærisk og intenst op med en dyster guitarintro og marcherende trommer, inden alt sprænger i luften og overgår i growl, tunge riffs og blastbeats. Det er Kataklysm, som vi kender dem. Det er et nummer, der virkelig er tryk på, og det balancerer lige på grænsen for, hvad der er brutalt, og hvad der er melodisk, men det fungerer faktisk ganske udmærket.
Riffsne er mere djentede, end hvad man ellers tidligere ville forbinde med Kataklysm, og teksten rækker en stor langemand ud til nogle personlige tematikker, som frontmand Maurizio har kæmpet med.

Bandet går mere melodisk til værks på ”Cut Me Down”, der viser, at de stadig kan skrive en medrivende melodi og stærke riffs. Særligt sangens udtoning giver en velfortjent pause, hvor der bliver gået lidt ned i tempo med trommer og guitar, der fader ud i takt med en clean guitar, der får lov til at erobre lydbilledet.

”Underneath the Scars” har også nogle ganske fine passager, blandt andet den dystre optakt til omkvædet og et fedt breakdown med nogle simple nedslag på de dybe strenge, bakket op af en heftig dobbeltpedal. Men det viser desværre også albummets akilleshæl, som egentlig er gældende på mange af numrene, og det er forudsigeligheden. Numrene skriver simpelthen sig selv for let. Det er for nemt at forudse, hvornår der sker noget nyt i sangene. Kompositionerne i sangene er for gennemskuelige.
En sjælden guitar solo i nummeret ”Focused to Destroy You” med et hvin med whammybaren og noget simpel shredding bliver for genkendeligt og kedeligt at lytte til. Ligeledes med temposkift, breakdowns og riffene, og det gør albummet en anelse simpelt og monotont, på trods af at det er utrolig højt teknisk niveau.

Der bliver eksperimenteret på ”Icarus Falling” med et langsommere tempo og et klaver, der pryder lydbilledet. Produktionen er til gengæld lige i skabet her, og det fungerer godt, at klaveret får lov til at fylde og ikke bliver begravet i den brutalitet, der ulmer i baggrunden fra de andre instrumenter. Men igen er vokalmelodien simpelthen for svag, og det er gældende på mange af skæringerne, og det er ærgerligt, når man er et band, der vil det tunge, men også den melodiske side af dødsmetallen.

Rutineret udspil

Kataklysm redefinerer ikke sig selv på nogen måde på deres nye album. Med dets relative korte spillelængde på 38 minutter viser de, at de stadigvæk kan blæse hjernen ud på dig med deres aggressivitet og brutalitet. Der er simpelthen bare for lidt variation. Når det så er sagt, er det heller ikke fordi, at det ligefrem er et dårligt album. Sangene er i og for sig ganske fornuftige, men de formår ikke at trække det niveau op, som de ellers har kunnet tidligere i deres repertoire. Det er for gennemskueligt, forudsigeligt og uadskilleligt.

Tracklist

  1. The Killshot
  2. Cut Me Down
  3. Underneath The Scars
  4. Focused To Destroy You
  5. The Way Back Home
  6. Stitches
  7. Defiant
  8. Icarus Falling
  9. When It's Over
Imusic

Tilføj kommentar