Anno 1696 version 1.5?
’Hør, har vi ikke allerede anmeldt dem?!’ … Som de fleste af jer formentlig erindrer, slog vi med stor begejstring kløerne i Insomniums seneste værk, Anno 1696, tilbage i februar. Forvirringen blandt flere af redaktionens medlemmer var derfor til at få øje på, da EP’en Songs of the Dusk, signeret af selvsamme finner, dumpede ind ad ’brevsprækken’ forleden dag.
Bag kulissen
Vedlagt promoveringsmaterialet lå, foruden skivens tre skæringer, blot en tekstfil med link til yderligere pressemateriale (ja, nu får I lige en guidet tur bag kulissen på vores regning). Efter granskning af følgebrevet, stod det klart, at der simpelthen var tale om et appendiks til føromtalte udgivelse: ’We simply had eleven great songs, and we thought that this material is too good to be ‘just’ bonus tracks’, måtte vi forstå på forsanger og bassist Niilo Sevänen … javel, ja.
Der er reelt set tale om tre numre med en samlet spilletid på ikke mindre 22 minutter …! Kompositionerne sætter alle, i tråd med hovedværket, fokus på storytelling-formatet. Det betyder i praksis, at vægten er lagt på atmosfæriske virkemidler såsom stort anlagte symfoniske og akustiske flader frem for traditionel melodisk opbygning med fængende omkvæd, broer og vers. Navnlig albummets tenderende eponyme epos, ”Song of the Dusk”, trak ved gennemlytning virkelig hjørnetænder ud. Her mødte vi et bæst af en midnatsforestilling, der klokkede lige omkring de ti minutter.
Netop fordi finnerne insisterer på, at der er tale om et appendiks til Anno 1696, foresvæver det mig absurd at skulle vurdere Songs of the Dusk som et selvstændigt opus. Og selv hvis vi ser stort på det åbenlyst kontradiktoriske paradoks, så har jeg alligevel hørt min andel af udgivelser inden for det melodiske dødsspektrum med nordiske aner og overnaturligt oplæg til at blive fuldstændig himmelfalden over nærværende EP.
Interessant … for en kender!
Når man alligevel stædigt fastholder, at kompositionerne simpelthen er for enestående til blot at blive indlemmet som ‘bonusnumre’, så bliver jeg simpelthen nødt til at insistere på, man henter en voksen til at agere fornuftens stemme. For det er slet og ret noget nonsens! Der er absolut intet andet belæg herfor end ekstra ‘publicity’ og dermed åbenlyst kommercielle interesser, der kan retfærdiggøre et træk som dette. Og det er sådan set også helt i orden. Men så kald en spade for spade i stedet for at lire sådan en gang øregas af. Det ville svare til at påstå, man havde gjort en epokegørende videnskabelig opdagelse … for dernæst at afsløre et forskningsresultat, der påviste Grauballemanden som vegetar, eller at Erik Ejegod var kejthåndet. Det er fuldstændig som de 100 siders opslagsværk bagerst i originaludgaven af Ringenes Herre. Interessant … for en kender!
