Finsk fest i København - Omnium Gatherum, Insomnium og Ensiferum på besøg i Lille Vega
Omnium Gatherum var allerede gået igang med deres set, da heavymetal.dk var på plads i salen. Derfor bringer vi kun anmeldelsen af Insomnium og Ensiferum
Insomnium
Insomnium skuffede ikke men det blev aldrig perfekt!
Læserne stemte Insomniums udspil Shadows of a Dying Sun ind på en anden plads ved sidste års Heavymetal.dk Awards (HMA2014). Ligeledes udråbte magasinerne Metal Hammer og Dead Rhetoric albummet som månedens album tilbage i foråret sidste år. Alt dette af god grund. Med dette fænominale album, satte Insomnium streg under, at de er helt oppe i toppen af eliten indenfor Melodic Death metal.
Derfor var der store forventninger til Insomniums koncert her til aften - de skuffede ikke, men det blev aldrig helt perfekt.
Guitarsoloer og vokalpræstation i verdensklasse
Insomnium er kendt for at imponere med stærke og bevægende guitarsoloer udført af den afsindige talentfulde Markus Vanhala, som får lytterne til at hungre efter mere. Det er ikke alle bands der kan pragle med dette. Live lykkedes dette også og især numre som While We Sleep, Ephemeral og "Black Heart Rebellion fra deres seneste udspil "Shadows of a Dying Sun" og Where the Last Wave Broke og Weighed Down with Sorrow fra "Across the Dark" fra '09 sad lige i skabet. Hertil skal der også knyttes en kommentar omkring Niilo Sevänen's vokal. Manden havde fuld kontrol over de dybe- og mellemtonerne og han ramte på intet tidspunkt ved siden af. Manden mestre virkelig sin rolle som forsanger og beviste til aften, at indenfor genren så besider han en sangstemme i verdensklasse.
Den manglende interaktion
Insomniums toner og tekster oser af melankoli. Ligeledes gjorde deres optræden. Det er stemningsfyldt og storslået. Dog må jeg erkende, at jeg savnede lidt mere interaktion med det fremmødte publikum fra Insomnium. Det hele forblev på scenen og kom ikke rigtigt helt ud over kanten - desværre. Havde Insomnium præsteret dette, så havde denne koncert været en storslået oplevelse. Der var dog en smule snak til publikum og der blev opildet til moshpit, men det blev aldrig det helt store.
En laaaang opvarmning
Insomnium var annonceret som support for Ensiferum men havde alligevel fået godt og vel 60 min til at opvarme publikum. Det er ret lang tid som for et opvarmningsband. Derfor så jeg heller ikke Insomnium som opvarmning denne aften, men derimod mere som det andet hovednavn.
Ensiferum
Med et frisk album i rygsækken
I februar smed Ensiferum deres album One Man Army på gaden, som indtil videre har fået rigtig positiv feedback. Vi anmeldte selv skiven til 9/10 og på baggrund af dette, havde jeg store forventninger til Ensiferum.
Jeg har lyttet en del til bandet, men aldrig ment de tilhørte folk metal eliten. Aftenens koncert var ligeledes mit første møde med dem live.
Som andre folk metal bands, bød Ensiferum publikum op til dans fra første sekund.
Da Ensiferum gik på scenen, var det efterfuldt af et jubelbrål fra de fremmødte. Der blev løftet sværd, økser og drikkehorn højt op i luften blandt publikum. Alle var klar til at feste. Nu stod den på folk metal med et tændt band, hvis intention var, at underholde de fremmødte med masser af cathcy numre fra næsten hele bandet repiturer. Og masser af acordio.
Heathen Horde fra deres nyeste udspil "One Man Army", Into Battle fra albummet "Iron" og Ahti fra "Victory Songs" blev slynget afsted mod publikum, som åd det rådt og responderede med fællesdans og sang samt tempofyldte moshpits. Dog var det de fire sidste numre af setlisten, som slog bedst igennem. Unsung Heroes og Burning Leaves fra albummet "Unsung Heroes", One Man Army fra nyeste udspil "One Man Army" og Victory Song fra "Victory Songs" udgivelsen ramte publikum perfekt og fik hele salen til at danse.
Sidstnævtne var ligeledes højdepunkt for Ensiferums optræden. Her kunne der ikke sættes en finger og det hele kom op i en højere enhed. Det var ligeledes bandets sidste nummer, inden de forlod scenen for selvfølgelig at komme tilbage med ekstra numre.
Et uinspirerende covernummer og lidt for meget snak ødelagde dog ikke denne forrygende aften
Da Ensiferum atter trådte ind på scenen, var det med deres acordio musikant i front, iført politi kasket og solbriller. Hun introducerede hernæst bandet, dog med et twist. Alle bandmedlemmerne havde skiftet instrumenter. Et lille sjovt og fornurligt indslag, men et indslag der virkelig tog lang tid - al for lang tid. Herefter gav bandet publikum deres svar på Judas Priest nummeret Breaking the Law, med deres acordio musikant som den kvindelige udgave af Rob Helford.
Hun sang faktisk ganske fornuftigt, men man kunne på ingen måde mærke, at dette var Ensiferum. De havde på ingen måde givet nummeret deres personlige touch og det er synd, da en mere folk'et udgave af dette nummer med masser af acordio og fællessang kunne havde været rigtig vellykket. Derimod stod jeg med en følelse af lige havde overværet et småtamt forsøg på at få sat liv i en gammel klassisker. Det lykkedes ikke og dette indslag vil være hurtigt glemt. Men det var billige point, da man ved med sikkerhed, at et sådan nummer får gang i det fremmødte publikum.
Herefter forsøgte bandets bassist Sami Hinkka at underholde med lidt "magi" som han kaldte det. Indslaget bestod i, at herren løb tværs over scenen og ind i et hvidt klæde hvorefter han, på magisk vis havde fået sin bass over skulderen. Et på ingen måde sjovt og fuldstændigt tamt indslag, som mest virkede som spildtid. Dette indslag tog alt for lang tid og indeholdte alt for meget ligegyldig snak. Et indslag bandet godt kunne havde været foruden.
Afslutningvis bragede Ensiferum deres største nummer af til dato, hvilket publikum havde hungret efter under hele koncerten. Nummeret Iron fra albummet "Iron" blev eksikveret ganske fornuftigt, men intet mindeværdigt desværre.
Afslutningsvis vil jeg kort nævne forsangeren Petri Lindroos. Mandens vokal har aldrig rigtig sagt mig noget. Finder ham en smule uinspirende og kedelig. Live var dette desværre ingen undtagelse, men det var heller ikke her at Ensiferum havde deres force. Det var deres fremtoning og interaktion til publikum. De formåede at skabe en fest og det var det de fleste blandt publikum havde håbet på og forventede.
Havde Ensiferum holdt igen med deres forsøg på sjove elementer og verbal bavl, havde dette været en top underholdende performance. Underholderne var det skam, men de toppede aldrig. Dog må jeg erkende, at jeg jo nok står på gulvet igen næste gang de gæster vores lille kongerige, for disse finner kan fandme feste!
Ensiferum publikums favorit, men berettiget?
Der var ingen tvivl om, at Ensiferum var det band de fleste var mødt op for at ryste håret til. Både Insomnium og Ensiferum har til dato udgivet seks albums og en masse singler, demoer mm. Begge bands er fra start 00'erne og fra Finland, men her stopper samligningen så osse. Hvor Insomnium levere melodic death metal, er Ensiferum langt mere folk inspireret. Dette kan høres i deres musikalske toner, men også I deres lyrik og deres påklædning på scenen.
Det danske metal folk har længe været tilhænger af netop denne subgenre og nok også derfor var det Ensiferum som træk publikum til. Vega kunne da også præstere at melde udsolgt til dagens finske fest.
Jeg var dog ikke overbevist efter begge bands optræden, at Ensiferum var aftenens højdepunkt. Hvor jeg fandt Ensiferum levende på scenen og i god interaktion med publikum, der vandt Insomnium på deres musikalske talent. Ensiferum startede en fest i salen, hvor Insomnium brillerede med imponerende soloer og en top vokal præstation. Begge bands underholdte på hver dagens måde og var i fællesskab med til at danne rammerne for en særdeles vellykket finsk fest i København.
