Vinylbanner

Insomnium

Insomnium Insomnium

I forbindelse med Insomnium´s super-udgivelse, ”Shadows Of The Dying Sun”, der udkom den 28.04. og fik en 10/10 top-anmeldelse her på siden, var det på sin plads, at tage fat i de finske gutter for at få lidt flere detaljer – og selvfølgelig for at få svar på de spørgsmål om albummet og bandet, der pressede sig på!

Først en gang tak for dette interview og stort tillykke med jeres nye album, “Shadows Of The Dying Sun", der udkom den 28.04.2014! Her kommer et par spørgsmål i forbindelse med udgivelsen af jeres nye album, der fik 10/10 på heavymetal.dk Kan du lægge ud med at introducere dig selv og bandet for læserne?

- Hell'o, jeg hedder Markus Vanhala, jeg er guitarist, og spiller under det finske melodødsband, Insomnium's flag!Hos Heavymetal.dk ser vi jeres nye album, “Shadows Of The Dying Sun", som et mesterværk – Er i lige så tilfredse med resultatet som vi er – og hvordan har reaktionerne været i andre lande, så vidt?

- Tak for de fine ord! Albummet blev ret godt og vi er også virkelig tilfredse med resultatet. Reaktionerne på albummet har virkelig været overvældende. For eksempel har vi lige fået "breaking news" om, at albummet blev "Månedens Album" og "Soundcheck Vinder" i Europa's største metal magasin, Metal Hammer, og albummet topper allerede på iTunes hitlisten, plus at det lå på en 2. Plads på Finlands nationale album hitliste, og er indtil videre også at finde på hitlister i Tyskland og Østrig. Så det kører faktisk fandens godt i øjeblikket!

Kan du prøve at gennemgå "Shadows Of The Dying Sun" for os? - Gerne et par ord om hvert enkelt nummer - dele tankerne bag musikken og teksterne med os. Jo flere detaljer, desto bedre..

01 – The Primeval Dark - Dette er et intro nummer i den velkendte stil, som alle Insomnium's albums sættes i gang med - lige på nær det første album. Nummeret lægger stien for resten af “Shadows Of The Dying Sun". Der er nogle nye rytmiske elementer, og det starter med - og bygges op omkring - trommerne. Det fungerer også rigtig godt live, idet vores trommeslager, Markus, derved straks lægger ud med den første solo i rampelyset.

02 – While We Sleep - Det første nummer fra albummet, der er lavet video til. Virkelig go' gammel Insomnium stil, så vore fans ikke bliver urolige allerede ved første lyt. Teksten omhandler dét at glemme at leve livet her og nu, i frygt for hvad der mon sker i fremtiden. Den del af nummeret, hvor tempoet sættes ned, er min absolutte favorit, på hele albummet – og det giver mig gåsehud. Nummeret køres ned i tempo, og det er som om vokalen tager styringen og virkelig fortæller en historie. Guitarsoloen er en af mine bedste nogensinde, og jeg er super glad og stolt af den. Det er simpelthen "The Stadium solo momentum"!

03 – Revelation - Mit nummer, og det første jeg skrev for Insomnium, efter at de spurgte om jeg ville være en del af bandet. Så dette nummer har helt klart en speciel plads i mit hjerte. Det blev også udgivet som første teaser til albummet, og udkom som første single fra albummet her i foråret, for at præsentere de nye sider der er tilføjet til den gode gamle Insomnium lyd. Det er et op-tempo "Göteborg-møder-finsk melankoli" – nummer, og teksten er ret håbefuld og opløftende.

04 – Black Heart Rebellion - Insomnium har forvildet sig over i black metal genren. Dét er den første tanke, der strejfer én, når man hører den galopperende og eksplosive start på nummeret. Men så glider det dog over i et mere episk, langt nummer. På trods af det, har det stadig nogle af de mest aggressive indspark, bandet har leveret indtil nu. Nummeret handler om, at finde din egen identitet, den oprigtige tro på dig selv og din egen vej frem. Det er måske ikke den nemmeste måde at finde dig selv på, men det gør dig stærkere!

05 – Lose To Night - Fra aggressivitet til det mest poppede ballade-moment, bandet nogensinde har lavet. Bandet strækker sig virkelig i begge retninger. Selvom jeg først syntes at nummeret var for sukkersødt og nemt, så endte det faktisk ud med at blive ret lækkert. Jeg piskede Ville til at synge den rene vokal mere i stil med Ville Laihiala (Sentenced) - med en mere ru stemme - og det gav nummeret en helt ny kulør. Teksten handler om, at du somme tider er nødt til at klatre op i træet med rumpen først, for derved at erfare, at ting somme tider læres på den hårde måde. Men derved lærer man stadig noget.

06 – Collapsing Worlds - Med dette nummer tog det virkelig lang tid at finde det helt rigtige arrangement og det var noget af en musikalsk kamæleon, der ændrede sig en del i løbet af processen. Jeg husker, at vi øvede nummeret i timevis uden at finde den helt rigtige form – og vi var lige ved at droppe det. Nuvel, vi er glade for at det faldt på plads på en god måde og endte med at blive et traditionelt Insomnium op-tempo nummer. Nummeret handler om de sociale informationer, der er i dag, hvor du kan få alverdens viden, samtidig med at det kan blive farligt at få den viden. At sætte spørgsmål ved ting, kan give problemer, hvis du går mod strømmen.

07 – The River - Et langt, episk nummer, mere i stil med de gamle Insomnium numre og 90'er meloblack. Dette nummer opstod ved, at Niilo sendte mig nogle af sine riffs, hvor jeg valgte et par stykker ud, som jeg finpolerede og piftede op med mere kød på, for at ende ud med dette nummer, hvor kronen på værket er death metal vokalen, der synger om dødens flod og Charon - færgemanden fra dødsriget, Hades.

08 – Ephemeral - Ephemeral var det første nummer der blev udgivet som single sidste år, da Century Media bad om noget at promote før vores store Europa tour med Children Of Bodom. Dette blev nummeret, da vi ønskede at udgive et af de mest alsidige numre fra albummet – og dette er så metalcore, som Insomnium kan blive. Men, som i kan høre, så er det slet ikke så metalcore endda. Det er en positiv hymne om dit liv: Lev det præcist som du selv ønsker! Vi ændrede lidt på nummeret og genindspillede det, så det er ikke det samme som dét nummer vi udgav som single sidste år.

09 – The Promethean Song - Jeg stræbede efter, at skrue en langsomt og melankolsk Insomnium death metal ballade sammen, da jeg komponerede dette nummer. Jeg prøvede at være så "Ville Friman"-agtig som overhovedet muligt, og jeg må sige, at det lykkedes mig ganske godt, som den nye fyr i bandet, at skrue et afsluttende nummer sammen, i den klassiske Insomnium stil. Det overraskede mig. Finsk melankoli inspireret af et par af Goethes digte.

10 – Shadows Of The Dying Sun - Outro nummeret, albummets afslutning. Vi gik efter at lave en lang, hypnotiserende afslutning, men dette blev resultatet. De samme progressioner gentages, og om disse opbygges en episk, høj stratosfære. Teksten siger det hele: Vi er kun skygger af den døende sol – Det er lidt ligesom nummeret "Dust In The Wind", hvis i kender den gamle Kansas klassiker.

Er der et specielt gennemgående tema for albummet?
- Der er faktisk ikke noget specielt koncept denne gang, og det er mere som en samling af numre, end en lyrisk rejse gennem albummet. Der er temaer, som at skulle indse, at livet hurtigt kan få en ende og at du bør hoppe ombord i nuet fremfor at gå og drømme om fremtiden. Fremtiden er lige her, og i morgen kan du være død – Så udlev dine drømme i dag og dø lykkelig i morgen. Der er også mellem-menneskelige forhold, død, håb og døende stjerner gemt mellem linjerne.

Hvad har inspireret jer på dette album? Både musikalsk og lyrisk Er der f.eks. specifikke bands, der har inspireret jer?
- Jeg kan kun tale om den musikalske side, eftersom det ikke er mig, der skriver tekster. Dog ved jeg, at Niilo får inspiration til sine tekster fra litteratur og digte, og Ville finder inspiration i det daglige – fra livet og egne erfaringer og oplevelser. Insomnium's lyd er så egen, at jeg - som den nye fyr i bandet - kan sige at Insomnium har deres helt egen lyd og stil – og de bands der giver os inspiration i dag, er mange. Men bandets fundament er bygget på inspirationer i form af bands som Amorphis, Sentenced, Edge Of Sanity, Opeth, Dark Tranquility osv. krydret med finsk folklore. På dette album har jeg prøvet på at tilføje lidt nyt, men også at huske gutterne på bandets tidligere dage - og der er hentet et par gamle spøgelser frem fra skabet.

Det virker som om hvert enkelt instrument har en vigtig og fremtrædende rolle på albummet, og lyden er bare super lækker – Den er nærmest opløftet og overvældende. Selvom der er masser af melodi, byder albummet også på brutalitet og aggression. Niilo Sevänen og Ville Friman's vokaler giver desuden albummet et interessant touch. Kan du fortælle os mere om lyden på albummet?
- Produktionsdelen er virkelig gennemført og vi prøvede at være ekstra opmærksomme på hele lydbilledet og på, at instrumenterne passede perfekt sammen, på bedste og mest naturlige vis, og nærmest forførte hinanden. Stilmæssigt synes jeg, at dette er det mest alsidige Insomnium album, og vi har udvidet grænser – Hermed mener jeg, at man på albummet finder noget af det mest brutale, Insomnium har lavet til dags dato – der er på den ene side nærmest flirteri med black metal genren, og på den anden side har vi også noget af det mest poppede, bandet har lavet.

Det giver en interessant og alsidig lyd, samtidig med at det stadig lyder som ét og samme band. Opskriften er, at lyden skal være aggressiv og melodisk på samme tid. "Across The Dark" og "One For Sorrow" blev i øvrigt skruet sammen ud fra en ret ensartet "skabelon", så det var også på tide at tilføje noget nyt.

Du, Markus Vanhala, blev guitarist i bandet I 2011 – Hvordan har du påvirket Insomniums lyd?
- Jeg fik tilbudt tjansen for tre år siden, da bandet var i studiet for at indspille "One For Sorrow" albummet, der ville være det sidste med Ville Vänni på guitar. Selvom jeg var – og stadig er – ret travlt optaget med mit eget band, Omnium Gatherum, kunne jeg ikke sige nej til det tilbud jeg fik fra gutterne, da jeg var fan af bandet og de var nogle af mine virkelig gode venner, plus at jeg tidligere havde været session-guitarist i bandet. Så det var et nemt skridt at tage, og det virkede ret naturligt at blive en del af bandet. Jeg er en aktiv fyr og skriver også lidt materiale, så jeg har helt sikkert sat mine fingeraftryk på albummet, både ved at stå bag tre af numrene, men også ved at lægge hånd på en masse andet, i forhold til albummet – Både noget med at arrangere og visualisere.

Hvad har været de største udfordringer ved arbejdet på “Shadows Of The Dying Sun"?
- Efter at have været på tour rundt omkring i verden, for at promote "One For Sorrow" albummet, havde vi – efter en periode på tre år – alligevel rimelig travlt med at overholde alle deadlines på det nye album. Lige efter at vi kom hjem fra Children Of Bodom Europa touren i november, knoklede vi røven ud af bukserne i to måneder, og vi missede faktisk de to første deadlines – det var til sidst kun et spørgsmål om dage - nærmest timer - i forhold til at blive færdige med albummet, til når pladeselskabet udgav det i foråret. Både optimismen og presset var stort i studiet…

Aleksi Munter spiller keyboard, når i indspiller nye albums, og han har været med jer på tour. Men han er ikke fast medlem af bandet – Hvorfor ikke?
- Aleksi har travlt med sit eget band, Swallow The Sun, og det ville være ret umuligt at få tid til begge bands. Han er vores pålidelige studie-fyr og gode ven, men han har ikke spillet live sammen med bandet siden 2010.

Det virker som om der er en udvikling fra album til album – Kan du forklare hvad der er anderledes på dette album, I forhold til 2011-udgivelsen, "One For Sorrow" og andre tidligere albums?
- Som jeg nævnte, så er der mere variation på det nye album og der er nye vinde, der blæser på den gode gamle Insomnium legeplads. Men hvad der er absolut 100% sikkert er, at produktionen er SÅ meget bedre på dette nye album. Det er virkelig tungt, men samtidig er der også luft og dynamik. Jeg hader, at der i dag er en form for "krig", hvor metal bands mister dynamikken og udgivelser lyder som komprimeret, rodet shit der skal spilles højere end alt andet. De tunge parts lyder mere tunge, når der er dynamik i lyden og lidt mere fylde indimellem.
Det kan sammenlignes med, at man ikke kan elske i turbo-tempo fra start til slut – det bliver kedeligt, hvis ikke farten sættes ned, og der dyrkes lidt "slowdives"?! (:

Som jeg nævnte tidligere, så er “Shadows Of The Dying Sun" virkelig et mesterværk, og jeg er ret sikker på, at vi - her på heavymetal.dk - ikke er de eneste, der synes det. Sætter det jer under pres, når i skal i gang med at arbejde på materiale til et kommende album?
- Nuvel, vi fik faktisk samme spørgsmål efter "One For Sorrow", og jeg oplevede ingen form for pres pga. dét i bandet. Vi gør det, der føles rigtigt og vi gør det for os selv. Bandet har fire egne hårde kritikere - og når vi er tilfredse med resultatet, virker det som regel også som om alle andre udenfor er glade for resultatet.

Er der planlagt live shows inden for den nærmeste fremtid, og er der chancer for at se jer I Danmark?
- I skrivende stund, mens jeg besvarer dette interview, er vi på vej med fly til Holland og Norge for at spille til de første release shows. Den finske tour og sommerens festivaler er lige på trapperne. Til efteråret tager vi på headliner tour i Europa og Nordamerika. Vi har ikke fået detaljerne omkring Europa touren endnu, så vi ved faktisk endnu ikke hvor vi skal spille. Forhåbentlig er Danmark på listen – det er faktisk kun et halvt års tid siden, at vi spillede i København, da vi var på tour med Children Of Bodom - Og det var dejligt i København.

Sidst, men ikke mindst – Har du noget, som du gerne vil sige til vore læsere på heavymetal.dk?
- Jeg håber, at vi snart ses ude på de danske landeveje – og så skal vi ha' nogle af de dér underlige røde pølser, i har i jeres skønne og smukke land. Ha' det godt, og pas på jer selv!

Tusind tak for din tid – vi ønsker jer held og lykke med jeres nye, fantastiske album!

- Tak!

Tilføj kommentar