En saga om is og ild

Som sin fædrende region i det nordøstlige Spanien har de gæve krigere i Icestorm gennemlevet flere skelsættende forandringer siden debutudgivelsen Contes de la Vall de Glaç (Tales from the Iced Valley) fra 2012. Bassist Àlex Martínez er således eneste tilbageværende originalmedlem, idet nuværende forsanger Marc Storm først meldte sin ankomst i 2016 på den kontrastfyldte opfølger Terres de foc (Firelands). Derudover er hidtil gennemgående guitarist Lluís Quintana denne gang erstattet af Jaume Roca. Kvartetten har tillige bevæget sig fra et power/folk metal-præget udtryk med tråde til bands som henholdsvis Blind Guardian og Turisas til melodisk død med undertoner af groove og metalcore skelende i retning af blandt andre Lamb of God og Amon Amarth. Med en opvækst under reminiscenserne af Francos fascistiske styre, er det dog ingen overraskelse, at catalonierne har følt et behov for sceneskift. Forgængeren S A G A (2019) omkredsede således de islandske sagaer, mens nyeste skud på stammen, The Northern Crusades, tager os med til Peipussøen på grænsen mellem Estland og Rusland.

Slaget på isen

Med kyndig indtaling af Mark McCauley, som den perceptive lytter muligvis vil genkende fra spilserierne Fallout og Skyrim, sætter ”Crusaders of God” rammerne for The Northern Crusades: Vi skriver 5. april, i det herrens år 1242. Under ledelse af fyrst Alexander Nevskij af Novgorod udkæmpede den russiske hær et drabeligt slag på den tilfrosne Peipussø mod de tyske korsriddere samt deres danske og estiske allierede. McCauleys tilbagevendende kommentarspor bliver dog hurtigt et forstyrrende element, der burde have været begrænset til introen.

Forud for selve slaget følger vi indledningsvist tempelherrernes færd; ”Across The Baltic Sea”, der på det nærmeste iscenesætter Marc Storm som reinkarnationen af Johan Hegg. Med samme melodiske brutalitet, de svenske vikinger mønstrede på With Oden On Our Side (2006), ankommer vi i grandios stil til ” The Iron Fist on the Lance Shaft”. En superfængende melodi, hvor Storms growl understøttet af baggrundsharmonierne får fyret godt op under kedlerne. Der savnes dog lidt originalitet i vokal såvel som instrumental, hvilket desværre viser sig som et gennemgående tema på korstoget.

Til gengæld holder den episke fortælling en fin rød tråd. Under den messende beretning om biskop Hermann af Dorpats offensiv, ”The Teutonic Charge”, skamprygles krigstrommen på kant af kollaps mens Nevskijs bagholdsangreb, ”Fields of Death” indledningsvis holder en tungere og mere langsommelig linje, blot for progressivt at variere sine temposkift. Til sidst må tempelherrerne dog kapitulere mod den russiske overmagt, glimrende illustreret gennem de lysere toner på triumferende ”Novrogod Arise” samt Game of Thrones-afledte ”Triumph Of The Pagan Warriors”, der hylder de faldne helte.

Permafrost på Peipussøen

Albummets præmis ender paradoksalt nok med at fremstå som en af de største udfordringer. Historien fra Peipussøen er i sin helhed både dragende og velfortalt. Den fungerer bare kun sådan – som en helhed! Med få undtagelser mangler skæringerne ganske enkelt individuel pondus. Når det er sagt betvivler jeg ikke cataloniernes evner til at komme ud over scenekanten, og numre som ”Across The Baltic Sea” og ” The Iron Fist on the Lance Shaft” har bestemt også potentiale til at blive publikumsfavoritter. Storms forkærlighed for Johan Hegg ophører omvendt gradvist med at vedblive charmerende, og selv om både Martínez, Roca og klassens øvrige nye dreng, trommeslager Xavi Puiggalí spiller på solidt niveau, sidder man alligevel tilbage med følelsen af at have hørt det hele både før og bedre. The Northern Crusades kan i virkeligheden ses som symptomerne på kunstnerisk fastfrysning. Jeg savner en inderlighed og autenticitet, jeg først tror, Icestorm vil være i stand til at mønstre, den dag historiefortællingerne hverken omhandler nordens vikinger eller tyske tempelherrer, men i stedet tager sit udspring i den lille by Riells del Fei i det nordøstlige hjørne af Spanien...