Onde drømme for 6. gang!
Jeg har elsket disse svenske drenge, lige siden deres debutalbum, Dragonslayer, ramte mit stereoanlæg tilbage i 2002. De begejstrede mig fra starten med deres stilsikre take på heavy metal. Deres varemærke har fra starten været en formidabel evne til at skrive numre, der bare sidder direkte på hjernebarken første gang, man hører dem. De har fra starten af deres karriere været garanter for klassisk heavy med tungen-i-kinden-tekster og en opførsel, der er ægte rockstjerner værdig. Om det forholder sig ligeledes med bandets nye opus, vil jeg komme omkring i det følgende.
You know what you want, and you know where to get it!
Kan man lide Dream Evils forrige skiver, jamen så er der ingen som helst grund til ikke at investere i Six, for bandet fortsætter ufortrødent deres korstog udi heavy metals tjeneste. Fra første nummer står det klart, at bandet på ingen måde har tænkt sig at revolutionere eller ændre deres sound – og gud ske tak og lov for det, da Dream Evil er nogen af de allerbedste til at få denne lidt episke stil til at fungere optimalt. Her er hårdtslående riffs, og man føler næsten, man har hørt numrene før, fra første gang skiven spinner. Der er læssevis af fede parter, hvor hovedet rocker helt uden, at man bemærker det, og når Nick Night i nummeret ”Sin City” synger omkvædet, kan man slet ikke lade være at nynne med, eller nummeret ”Six Hundred And 66”, som er blevet min personlige favorit!
Dream Evil leverer varen… igen, igen!
Som skrevet i det ovenstående, viger Dream Evil ikke fra den formel, de har praktiseret siden deres start, og de gør det fremragende. Deres største ”problem” er, at de har et fantastisk bagkatalog, og specielt The Book of Heavy Metal-skiven bliver de tit holdt op imod, når jeg lytter til bandet. Og lad mig konstatere, at klassen fra det album når de ikke med Six, men mindre kan også gøre det. Dream Evil har leveret et gnistrende, vitalt heavy metal-album, som alle, der er til stilen, bør tjekke ud.