Denial Of God - Death And The Beyond

Death And The Beyond

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Selv om dette danske black metal-band har eksisteret siden starten af 1990'erne - og dermed er de et af de tidlige bands i "the second wave of black metal" - er Death and the Beyond blot deres andet album (de har, skal det bemærkes, dog udgivet en større række demoer og EPer).

I takt med, at black metallen blev udviklet i en masse forskellige retninger, gik Denial of God ad mere melodiske veje, hvilket afspejles på dette album i form af en type black metal, der er fuld af melodi og grænser sig til det episke. Ud over det mere traditionelle black metal blastbeat-og-tremolo-picking, er skiven overvejende melodisk, og melodierne er ofte leveret af en enkelt leadguitar - lidt på samme vis som man hører hos Paradise Lost, uden at Denial of God på nogen måde lyder som Paradise Lost. Denial of God trækker en del på både klassisk heavy metal og doom metal, og denne kombination fungerer ganske godt. Den danske trio består af erfarne musikere, og dette afspejles i de solide kompositioner på albummet, der bærer præg af et band, der ved præcis, hvad de vil opnå med deres musik, og hvordan de skal opnå det. Således er nogle numre karakteriserede af gentagelse, mens andre er dynamiske og afvekslende.

Hvor de, der foretrækker deres black metal rå og beskidt nok ikke ville kunne lide dette album, bør du give Denial of Gods Death and the Beyond et lyt, hvis du er til black metal, som er melodisk og melankolsk uden at bevæge sig helt ud i det depressive, og hvis du ikke er bange for en let gotisk atmosfære. Hører du til den kategori af metalhoveder, så køb albummet og støt op om dansk metal.

Tracklist: 1. Veni Spiritus 2. Funeral 3. Behind the Coffin’s Lid 4. The Cursed Chamber 5. Bones Turn to Dust 6. Black Dethe 7. Spectral Lights 8. Pendulum Swings

Se musikvideoen til Black Dethe her: