Artas - The Healing

The Healing

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Thrash metal
Spilletid:50:80
Antal numre:13

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

The Healing er østrigske Artas' debutskive og den tager os på en ordentlig rundtur, både genremæssigt men også sprogmæssigt. Der bliver sunget på engelsk, tysk og spansk og selv om Artas hører hjemme i thrashen er der indslag fra flere andre genrer. Blandt andet dødsmetal, folkmetal, hardcore og blackmetal. De kalder selv deres musik for moderne metal og det kan jeg godt give dem ret i. Artas leverer kværnende metal, skrig, growl og melodisk sang. Derudover er der en coverversion af Coolios megahit "Gangsta's Paradise" fra 1995. En meget pudsig sang som jeg ikke rigtig kan bestemme mig for hvad jeg synes om. På den ene side er det et friskt forsøg, som de slipper hæderligt fra. Men på den anden side er det nok ikke et nummer, der vil appellere til den gennemsnitlige metalfan, som jo er dem der skal købe albummet.

Alt i alt er det en godkendt debut, omend den efterlader et lidt stilforvirret indtryk. Jeg glæder mig til at høre hvad Artas kan drive det til og jeg håber at de sporer sig ind på én specifik stil.