Jeg faldt første gang over Disarmonia Mundi i Sex Beat Records i København, hvor cd’en Mind Tricks var placeret mellem Soilworks cd’er på grund af Bjørn "Speed" Strid, der er sanger i begge bands. Jeg var solgt fra første nummer og derfor var det en dejlig nyhed at bandet ville udgive en skive i 2009, selvom det "kun" drejer sig om en genudgivelse, og en EP med mere eller mindre gamle numre. Genudgivelsen er deres første album, Nebularium, fra 2002, der er blevet støvet af og pudset op. Jeg har ikke hørt produktionen på den originale udgivelse, men den er sansynligvis blevet shinet op. Den er ihvertfald helt ok, og lyder ikke for gammel. Selve musikken er mere rå en det keyboardindsvøbte synge-med-musik vi kender og elsker fra Mind Tricks, og vokalen er anderledes. Det er der en god forklaring på, da den varetages af gruppens første sanger, Benny Bianco Chinto. Musikken blev dengang også skrevet af gruppens mastermind Ettore Rigotti. Hvad der er anderledes fra dengang til nu, er at Disarmonia Mundi dengang var et regulært band, med musikere på alle instrumenter. I dag er det jo Ettore der spiller alle instrumenter. Nebularium er et godt indblik i hvordan Disarmonia Mundi har udviklet sig, fra dødsmetal med melodiske elementer til meget melodisk død. Prøv at lytte til nummeret "Burning Cells". Et hårdtslående nummer hvis mage ikke findes på Mind Tricks. Hvis Disarmonia Mundi har ofret lidt af det hårdtslående i processen mellem Nebularium og Mind Tricks, har de til gengæld vundet en del på det melodiskabende område. Nebularium indeholder ikke samme slags ørehængere som Mind Tricks, eller for den sags skyld 2004’s Fragments Of D-Generation gør, og selvom der er mere smæk på det gamle materiale, foretrækker jeg det nyere.

The Restless Memoirs EP indeholder 6 numre der er skrevet mellem 1999 og 2006 og her er der virkelig tale om en blandet landhandel. Det er tydeligt at høre udviklingen i Disarmonia Mundi når man lytter til The Restless Memoirs EP. Fra det indledende nummer "Across The Burning Surface" fra 2006 med dets strømlignede synth-metal og ultra rene omkvæd, til nummeret "Flare" fra 1999 med sin mere regulære dødsmetalfornemmelse. Her er der dog også rene omkvæd, men det er ikke så udtalt som på det nyere materiale. Hvor Nebularium er et album der vil blive sat på, fra tid til anden, er The Restless Memoirs EP nok ikke en skive jeg kommer til at høre særligt ofte. Det er mere en bonusting for de fans der vil eje alt, som Disarmonia Mundi har udgivet. Samlet karakter for begge skiver bliver 6 kranier. 7 for Nebularium og 5 for The Restless Memoirs EP.