Syv år på tegnebrættet
Dansk metal er i disse år inde i en gylden periode, hvor både black, død og den progressive scene blomstrer i fuldt flor. Til gengæld må vi erkende, det skorter noget med udgivelser inden for episk doom. Derfor jublede vi tilsvarende, da aalborgensiske Altar of Oblivion smed kritikerroste The Seven Spirits på gaden tilbage i 2019. Et album der virkelig havde potentialet til at sætte os på landkortet i en genre massivt domineret af navne som Solitude Aeturnus, Solstice og ikke mindst naboerne på den anden side af Øresund - mægtige Candlemass. Den slags milepæle forpligter naturligvis, så forestil dig vores umiddelbare overraskelse, da Burning Memories pludselig dumpede ned i skødet på os! Her taler vi om en EP, der er optaget så langt tilbage som 2016 og blot indeholder fem numre – hvoraf to udelukkende er indspillet instrumentalt. Det er ingen overdrivelse, når jeg siger, at hørebøfferne denne gang blev påført med en kernesund portion skepsis.
Mens vi venter på resten
Med i pakken fra pladeselskabet fulgte beskeden om, at Altar of Oblivion i skrivende stund arbejder på et nyt album, der forventes at ramme gaden på et endnu ukendt tidspunkt i løbet af kalenderåret 2024. Hvorvidt nærværende materiale vil være at finde derpå, står fortsat hen i det uvisse. Personligt håber jeg, man i stedet vender blikket mod forrige langspiller og forsøger at samle trådene op derfra.
Produktionen på Burning Memories virker… lad os i diplomatiets navn kalde det laissez-faire. Danny Woes trommespil skramler derudaf og forekommer generelt (selv for doom) trægt og uengageret. Selv Mik Mentor, der ellers demonstrerede stort overskud i både mellem og højt leje på forgængeren, læner sig hér ind imellem faretruende tæt op af Silver Phantoms Martin Helgren, hvilket absolut ikke bør tolkes som en kompliment.
Mest vellykket fremstår, ikke overraskende, singlerne ”Burning Memories” og ”Maniac Masquerade”, hvor strengevriderne Martin Meyer Sparvath og Jeppe Campradt understøttet af bassist Christian Nørgaard får lagt noget bund og sat retning med solide riffs, mens der under sidstnævnte spores antydninger af breakdowns, der for en kort bemærkning bringer lidt tiltrængt dynamik ind.
Tvivlsomt projekt
Burning Memories fremstår på mange måder som en mærkværdig disposition. Man har således valgt at markere indledningen af samarbejdet med From The Vaults med at udgive syv år gammelt materiale. Materiale, der rent kvalitativt ligger så langt fra seneste udgivelse, som man næsten kan komme. Læg dertil ”Cosmic Chaos”, der mest af alt lyder som 86 sekunders sonar fra et ekkolod i ’deep space’, og finurligt nok virker som en særdeles passende titel. Der har givetvis ligget et brændende ønske til grund for udgivelsen, men det kunne være gjort på en væsentlig mere raffineret facon. Når vi nu får stillet et nyt album i udsigt til næste år, kunne man i stedet have valgt at benytte lejligheden til at genindspille numrene, rense produktionen og dernæst integrere dem derpå. Det bliver fem forglemmelige kranier herfra og hastigt videre i bunken.
