The Phantom Menace

For hvad der føles som længe, længe siden, i en knap så fjern galakse, udgav cyber gothgruppen Clonecircle et par hæderlige skiver, hvorefter de forsvandt som dug for solen. Navnlig Behind The Wire fik rigtig pæne ord med på vejen her fra redaktionen. Derfor var det heller ikke uden forventninger, at vi modtog nyheden om, at trioen fra dengang bestående af forsanger Martin Helgren, guitarist Morten Sandberg Madsen samt trommeslager Kim Kvist havde fundet sammen igen – denne gang under navnet Silver Phantom. Som en del af line-up til Tungt Jern 2021 i hjembyen Randers betrådte de første gang, for nøjagtig ét år siden, scenen på Café Von Hatten under det nye banner. Og nu er de så klar med debuten, Crimson Cabaret.

Randrusiansk storhedsvanvid

Om det er for at gøre op med det uheldige prædikat, Randers som by fik på de sociale medier tilbage i 2014, eller om Helgren slet og ret er blevet miljøskadet fra sit civile virke som grafisk designer, må stå hen i det uvisse. Uanset årsagen, er vi med nærværende udgivelse vidne til, hvad der må betegnes som en kraftig kandidat til ”Årets Blålys”. For sjældent har så sirlig en indpakning haft så magert et indhold. Vi bliver indledningsvist præsenteret for et konceptuelt univers, der trækker visuelle tråde til storladne musicalproduktioner i stil med Moulin Rouge, komplementeret med mystiske undertoner af fortællinger som The Imaginarium Of Dr. Parnassus og Phantom of The Opera. Scenen er sat – forestillingen kan begynde!

Med ønsket om at skabe en ”ny” fusion af undergenrer udsender Silver Phantom et klart faresignal om, at vi her er i selskab med et band, der fortsat leder efter sin egen identitet. I gryden med ingredienser finder vi således punk fra 70’erne, 80’er-metal samt powerrock fra 90’erne og 00’erne. Selv efter adskillige gennemlytninger (en seriøs udholdenhedsprøve på linje med en Iron Man) træder ingen af de nævnte stilarter for alvor i karakter på albummet. Helgrens vokal virker flad og uinspirerende, mens det øvrige ensemble lyder som en jamsession på en højskole. Hvis man som jeg håbede på noget ”Sid Vicious anarki” på bassen eller en snert af Danzigs ”Dark Elvis” crooning, bliver man slemt skuffet.
”Shapeshifter” og ”Circles of the Serpent” kan til gengæld nævnes som mindre højdepunkter, hvor Helgren rammer et groove, der giver mindelser om Greg Graff fra Bad Religion, dog ikke uden at misse et par toner undervejs. Vi hører samtidig lidt kærkommen variation i riffs samt noget, der minder om drum fills, hvilket skaber et stærkere udtryk i det samlede lydbillede.

Tilbage står dog stadig et album, der vil meget mere, end evnerne rækker til. Vi når både at fornærme Ozzy Osbourne og Tony Iommi på ”Undying Gods”, inden vi lægger os ud med Tenacious D (hvilket må siges at være lidt af en bedrift i sig selv), Lennon og McCartney under ”Thrill Thrashing Light”, og formår dermed at terrorisere et halvt århundrede i løbet af blot to skæringer. Det hele kulminerer på ”We Sing Along”, hvor Helgren, som et forsonende træk og ikke uden en vis selvironisk distance synger ”We sing along / the same old song / the beat goes on”. For hér rammer han i den grad hoved på sømmet. Alt for lidt variation og kvalitativt indhold, der på ingen måde står mål med den prætentiøse (selv)iscenesættelse. I stedet ender det hele i, hvad der bedst kan beskrives som ”kunstnerisk harakiri”.

Tilbage på skolebænken

Jeg føler mig hensat til rollen som en af Dewey Finns misfornøjede elever, der netop har overværet en komplet meningsløs lektion. De fleste numre fortoner sig i glemslen i det øjeblik, albummet er lyttet til ende. På trods af enkelte velspillede passager, begrænser kompositionerne sig alt for ofte til de samme takter - om og om igen. Der venter derfor Silver Phantom flere opgaver fremadrettet: Der bør sorteres ud i de genrer, der udstiller begrænsningerne i Helgrens tonale repertoire samt tilføres mere kant og variation i instrumentaldelen. Og så kan der med fordel skrues ned for det teatralske udtryk. Kort sagt: Der er, som min tidligere matematiklærer ville formulere det, ”plads til forbedring”.