Stalingrad er opfølgeren til de tyske metal-veteraner i Accepts comeback-album fra 2010 Blood of the Nations. Blood of the Nations var en lektion i, hvordan man laver god gammeldags heavy metal, der rykker, og Stalingrad fortsætter i samme rille.

Selvom produktionen har en lidt moderne kant, så lader Accept hånt om alt, der hedder trends og nye tider. De leverer varen, som de altid har gjort, i form af god gammeldags traditionel metal med bumlende trommer og klassiske metal-riffs og masser af rockede guitar-fills samt old school guitarsoloer. Traditionen tro er omkvædene lige til at gå til, og man skal være rimeligt fuld, hvis man ikke er i stand til at skråle med på koret i "Hellfire", "Stalingrad", "Against the World" og "Shadow Soldiers". Der er selvfølgelig også spandfulde af melodiske guitarleads, hvoraf de fleste burde gå rent ind på lystavlen hos enhver fan af gammeldaws metal.

Enkelte numre er aggressive og på bedste "Fast As A Shark"-vis på kanten til at være power-thrash; eksempler herpå er "Hung Drawn, and Quartered" og "Flash to Bang Time". Andre numre, så som "Stalingrad" og "Shadow Soldiers", er lidt tungere. Man snydes da heller ikke for galop-guitar, som der blandt andet er lidt af i "Shadow Soldiers", der i øvrigt på mange måder er indbegrebet af Accepts lyd. Og tjek den episke kor i starten af "Revolution", der også byder på fede hårdtrockende riffs og mindeværdige omkvæd.

Som bekendt er Udo Dirkschneider ikke med i Accept, og Mark Tornillo har overtaget hans plads. Tornillo sang på Blood of the Nations, og, har man hørt den, ved man, at hans stemme på nogle områder ikke er helt ulig Dirkschneiders, da den har samme rå og hæse kvalitet. Dog er der ikke tale om en Dirkschneider-klon, og Tornillo bidrager bestemt til Accepts lyd på sin helt egen måde.

Stalingrad viser, at Accept er kommet tilbage for at blive, og, er man fan af traditionel heavy metal, bør man ganske simpelt ikke gå glip af dette stykke solide tyske håndværk.

Lyt med her på nummeret Stalingrad