Pafund

Kan I huske den episode af Friends, hvor Ross finder sit gamle keyboard fra collegetiden frem og “beriger” sine venner med sine gakkede auditive kreationer? Det var lidt det, der kom mig i sinde, da jeg så Pafund optræde – bare mindre underholdende. Pafund har eksisteret siden 2014 og har udgivet – hold fast – hele fem full length-plader. Den anonyme dungeon-synther og ambient-pianist havde i dagens anledning i bedste M F Doom-stil trukket en nylonstrømpe over hovedet og fundet sit jakkesæt frem, og han var klar til at spille – næsten det hele – selv, for det gjorde faktisk ikke den helt store forskel, om han stod med hænderne bag ryggen, hvilket han i øvrigt gjorde flere gange, eller om han finurligt strøg hen over tangenterne på den synthesizer, som var det eneste instrument, der blev brugt under denne optræden. Alt imens kørte der et ret uskarpt diasshow på bagvæggen, som man ikke rigtigt kunne definere: Var det gamle filmoptagelser fra 2. verdenskrig? Eller var det AI-generede tilfældigheder? Jeg må ærligt sige, at jeg synes, at det var lidt af en frækhed at byde publikum en sådan omgang kedsomhed i knap 30 minutter, der føltes som en uendelig repetition af de samme par melodier. I publikum var der nogle stykker, der klappede i pauserne, hvor Pafund da også høfligt klappede tilbage, men efter min mening var denne booking kejserens nye klæder.

1/10

Ættir

I år havde folkmetal-dronningen Nanna Barslev igen fundet vejen til Udgårdsfest, dog denne gang med sit melo-doom-band, Ættir, der allerede leverede et formidabelt show på BASaren i Brønderslev tidligere i år. Ættir lagde ud med “Sidste Jagd”, hvor publikum blev præsenteret for en smuk og tydelig vokal fra Nanna Barslevs side, et flot samspil mellem de øvrige instrumenter og dragende temposkift ført an af Thor Birgisson på trommer. Det var beklageligvis ikke gennemgående, lyden sad helt i skabet, hvilket desværre resulterede i, at pauserne mellem sangene blev brugt til at kommunikere mere med lydmanden end med de fremmødte fans, som der uden tvivl var mange af. Der var heldigvis også en masse, der fungerede lige præcis, som det skulle, for eksempel tredje nummer, “Gravfærd”, hvor særligt samspillet mellem celloen, spillet af Veronika Kroell Voetmann, og bassen, spillet af Tor Torsen, var helt fortræffeligt og afstemt ned til mindste detalje. Sættet blev afsluttet med “Mørkedans”, der er en garant for høj energi, ikke kun på grund af den intense Walkürenritt-passage spillet af Lasse Olufson, der imponerer hver gang, men også fordi denne sang virkelig giver Barslev mulighed for at vise sine vidtspændende evner som vokalist. Ud over et par enkelte korte piv i mikrofonen var dette en værdig afslutning på en stort set vellykket koncert.

Sætliste:

1. Sidste Jagt
2. Tågedale
3. Gravfærd
4. Opvågnen
5. Nynorsk
6. Stille Vind
7. Mørkedans

8/10

TROLD

De seks trolde fra Randers og omegn trampede ind på scenen på sand troldemaner med en lille tre minutters forsinkelse i forhold til spilleplanen og var tydeligvis klar til sjov og ballade, da alle bandmedlemmer udviste en fin energi under første nummer, “Heksen”. Beklageligvis var det eneste, man kunne høre, trommen. Også under det efterfølgende nummer var hovedkomponenten i lydbilledet trommen, der druknede alle og enhver – ud over Hamretrold og hans keyboard! Heldigvis kom de øvrige instrumenter bedre til udtryk i løbet af sættet, men vokalmæssigt var der gennemgående ikke meget lyd at spore, hvilket var virkelig ærgerligt, for frontmanden gjorde sit ypperste for at holde gang i festen. Efter tredje sang opdagede troldebanden problemet, og guitarerne blev finjusteret. Under denne pause, inden TROLD skulle fremføre deres endnu uudgivne “Troldmanden”, opfordrede Håndtrold en fan i første række til at fortælle en joke, men inden vi var nået frem til pointen, gik det ellers løs med trommer, guitarlir og keyboardklimpren, som man kender det fra troldene. “Sensommerbålet” blev ligeledes fremført ganske udmærket, og Jesper Myrup Andersens stemme gik fint igennem på omkvædet. Dette sæt, hvor lyden i den grad stak en kæp i hjulet på de seks troldes kærre, var kendetegnet af et band, der gjorde sit ypperste, men som desværre ikke kunne leve op til forventningerne. Det er synd og skam, men der er rig lejlighed til at møde TROLD igen, når de gæve gutter drager på Metalized Tour 2025 til foråret.

Sætliste:

1. Heksen
2. Havets Bund
3. En Kiste Fuld Af Minder
4. Troldmanden
5. Sensommerbålet
6. Dansen Med Mytille
7. Trolden og Jomfruen

5/10

Skyforger

Denne aften gæstede lettiske Skyforger en dansk scene for allerførste gang, og de tre musikere lagde ud med nummeret “Akmenī iekaltās zīmes” fra deres første demo, Semigalls' Warchant, udgivet i 1997. Under denne sang var trommen – akkurat som under den foregående optræden – meget høj. Under de resterende sange passede Jānis Osis’ instrument fint til resten af instrumentsporet, så det var heldigvis kun et kortvarigt problem, og nummeret var fyldt med flotte guitarpassager spillet af Pēteris Kvetkovskis samt en bevisførelse af, hvad en massiv og rå dobbelvokal levet af Kvetkovskis og bassist Edgars Grabovskis kan gøre for et lydbillede. Én ting var dog anderledes end ellers: Bandet havde ikke guitaristen Alvis Bernāns med – det vides ikke hvorfor. Tiden mellem sangene brugte Kvetkovskis på at beskrive numrenes indhold, men på grund af hans manglende, dog på sin vis charmerende, engelskkundskaber var det ikke altid helt tydeligt, hvad sangene egentlig handlede om. Der var dog ingen tvivl om, at Skyforger er solidt plantet i den lettiske muld og ser sig selv som en repræsentant for lettisk kultur og historie. Et højdepunkt var andensidste nummer “Oh Fog, Oh Dew (Holy Wedding)” også kendt under navnet “Migla Migla, Rasa Rasa” fra pladen Sword Song udgivet i 2008, der er en traditionel lettisk sang med en nedtonet intro og en let dansende vokal, hvor intensiteten på instrumenterne langsomt, men sikkert blev højere og højere. Der blev desværre brugt en del backingtrack, da Kvetkovskis ikke kunne både spille på guitar og fløjte samtidig, så kronen på værket havde været, hvis Skyforger havde haft fløjter og sækkepiber med. Samlet set var det en særdeles medrivende og vellykket koncert – og bestemt aftenens højdepunkt – der gør, at der definitivt er et ønske om, at letterne kommer tilbage til de danske egne igen inden for den nærmeste fremtid.

Sætliste:

1. Akmenī iekaltās zīmes
2. Kauja Garozas silā
3. Divi brāļi
4. Kurši
5. Ķēves dēls
6. In the Tirelis Swamp
7. Kauja Pie Saules
8. Lec, eglīte
9. Six Days Of Madness
10. Oh Fog, Oh Dew (Holy Wedding)
11. Kad Ūsiņš jāj

9/10

Elvenking

Italienske Elvenking, der i april 2023 udgav den anmelderroste plade Reader of the Runes - Rapture, der fandt en plads på Heavymetal.dk’s top fem over powermetal-udgivelser 2023, havde også fundet vejen til en dansk scene for første gang i deres karriere. De lagde ud med “Rapture”, første nummer på førnævnte plade. Her var lyden klar, de forskellige instrumenter var tydelige at høre, der var et godt samspil mellem instrumenterne, og vokalen gik fint igennem. Som inkarneret Elvenking-fan var det selvfølgelig skønt at være vidne til. Videre gik det med “The Hanging Tree”, hvor lyden desværre ikke holdt samme høje kvalitet, da den var noget rungende og mudret. Et nummer, der ikke måtte mangle, var klassikeren “Silverseal”, der lød ganske fin, bortset fra at den blev fremført i en anden toneart end i originalen.

Et højdepunkt var definitivt “Bride of Night”, hvor pausen blev brugt på at fortælle, at der til stor glæde for alle Elvenking-fans er en ny plade på vej. Dette nummer blev fremført med en uovertruffen energi og en flot og varieret vokalpræstation fra frontmand Damnas side. Også violinen spillet af Lethien fungerede perfekt. Det samme gjorde sig gældende for HeadMatts guitarsolo. Til ottende nummer, “The One We Shall Follow”, skulle der moshes, så det indledtes med kommentaren: “I saw a shy cirkelpit, and I appreciate that, but now I want to see a big one!”. Publikum parerede ordre, og der blev lavet en cirkelpit, der fyldte næsten hele pladsen foran scenen. Under denne optræden var backingtracket en allestedsnærværende komponent af lydbilledet, men ved powermetal-bands er det jo ikke den helt store overraskelse. Det er nemlig et meget typisk hjælpemiddel, da denne slags musik ofte har store orkestreringer, der kun svært kan omsættes til livesammenhænge, så jeg vil ikke lade dette element trække ned i den samlede karakter, for de italienske elvere leverede en kongelig performance denne lørdag aften.   

Sætliste:

1. Rapture
2. The Hanging Tree
3. Draugen’s Maelestrom
4. Pagan Revolution
5. Siverseal
6. Moonbeam Stone Circle
7. Bride of Night
8. The One We Shall Follow
9. The Wanderer
10. Black Roses for the Wicked one
11. The Divided Heart
12. Elvenlegions

8/10

Sylvatica

Aftenens sidste act var den danske melodødskvartet Sylvatica, der var planlagt til at gå på til midnat, hvilket jeg i forvejen synes var temmelig sent, og med forsinkelse på cirka 12 minutter tyndede publikumsmængden betydeligt ud. Dette understreger for undertegnede, at det måske ville give mere mening enten at starte festen tidligere eller at reducere i antallet af bands, så alle grupper får den værdsættelse og publikumsmængde, de fortjener. Sylvatica lagde ud med nummeret “Psychopatica” fra deres udgivelse Evil Seeds, der udkom i 2014, hvor trommerne, igen, var uforholdsmæssigt høje, men de fine melodiøse guitarpassager leveret af Christian Christiansen og Jardén Schlesinger gik godt igennem, i modsætning til vokalen, der ikke gik helt så godt igennem og druknede en smule i instrumentsporet. Der var dog mere lyd i Schlesinger her end under TROLDs optræden. Hans stemme blev mere hørbar under andet track, “The Ascension”, der brillerede med et formidabelt guitararbejde og et flot samspil mellem instrumenterne, hvor også rytmesektionen med Thomas Haxen på bas havde en bærende rolle. Dette sæt, hvor lyden ikke gennemgående var helt fin, og selve lydbilledet en smule ensformigt, blev afsluttet med “Titivillus” fra bandets nyeste udspil, Cadaver Synod. Men Sylvatica skal i hvert fald have ros for at holde energien oppe så sent på aftenen og for at være virkelig dygtige musikere.

Sætliste:

1. Psychopatica
2. The Ascension
3. Pillars of Light
4. Cosmic Strings
5. Evil Seeds

Encore:

1. Titivillus

7/10