Timechild i HeadQuarters @ Rolf Meldgaard/www.rolfrawphotography.dk
Timechild i HeadQuarters @ Rolf Meldgaard/www.rolfrawphotography.dk

Timechild

Kosmorama, Bramming

Som hånd i handske

I Bramming ligger en af Danmarks ældste biografer, der stadig er i brug som sådan. Lokalet er dog så smart konstrueret, at det også kan huse stående koncerter, og netop sådan én var på programmet lørdag den 13. april, da Timechild havde fundet vejen til den nostalgiske og hyggelige bygning. Den københavnske kvartet havde taget esbjergkvintetten Meridian med som opvarmer, og denne kombination skulle vise sig at være særdeles velvalgt. Og da Kosmorama Bramming qua sin funktion som biograf har god akustik, var det også kun skønne toner, der ramte publikums ører. 
 

Meridian

Jeg må ærligt indrømme, at jeg siden udgivelsen af bandets fjerde studiealbum, The 4th Dimension, i 2022 ikke havde hørt synderlig meget til bandet, og ej heller havde jeg lyttet til pladen igen efterfølgende. Men da esbjergenserne gik på scenen klokken 20.00 og lagde ud med “Warning Shots”, der også er åbningsnummeret på selvsamme plade, viste de, hvor memorabel deres musik virkelig er, for på trods af at jeg ikke havde hørt sangen siden september 2022, stod den knivskarp i min erindring. Dette glædelige genhør måtte jeg opleve flere gange i løbet af sættet, da Meridian havde taget hele seks sange fra deres seneste langspiller med. Derudover blev stort set alle sangene krydret med skønne guitarsoli af Martin Andersen, hvilket kun gjorde oplevelsen mere helstøbt. Det kom særligt til udtryk på andet nummer, “Off to War”, fra Margin Of Error udgivet i 2019, hvor også vokalen leveret af Lars Märker var uovertruffen. Som vi tidligere har sagt her på Heavymetal.dk, så er Märkers vokal generelt imponerende – både hvad angår styrke og præcision. Og vi fik både highpitch og enkelte growls at høre denne aften. Yderligere demonstrerede bandet sin alsidige lyd, der strækker sig fra melodiske AOR-numre som “Follow Your Heart” til tunge, hårde tracks som “The Road Back To Hell”, der begge blev fremført med præcision og overskud, hvilket udløste taktfaste klapsalver – især fra to inkarnerede fans i første række, der da også fik særskilt ros af frontmanden. I dette fremragende selskab løb tiden af sted, og inden vi så os om, var de 45 minutter gået, hvor “Dreamers” afsluttede sættet. Denne sang har en særlig plads i mit hjerte, da den har en perfekt balance mellem heavy guitar og melodiøs vokal. Teksten til denne sang er cheesy og genial på samme tid – og cheese kan man jo aldrig få nok af! Det var jeg nok ikke den eneste, der mente, men trods publikumsopfordringer til at spille flere sange fik vi ikke mere for den 25-øre. Men vi kan da håbe på, at 2024 byder på flere koncerter fra dette stærke band!

Sætliste:

  1. Warning Shots
  2. Off to War
  3. Follow Your Heart
  4. Remove Your Crown
  5. Fragments Of a Life
  6. Hero Forever
  7. The Road Back To Hell
  8. Stay
  9. City Of Holy War
  10. Dreamers

9/10

Timechild

Nu har jeg efterhånden set Timechild optræde en del gange, og hver gang har kvartetten leveret et show af særdeles høj kvalitet – denne aften var ingen undtagelse, da progrockerne endnu en gang beviste deres kunnen som liveband. Sættet blev åbnet af “Children of a Killing Sun”, der med sin klare, tunge lyd overbeviste fra første sekund. I denne sammenhæng var det ikke kun Anders Brinks enestående vokal, der bidrog til succesen, men også arbejdet på bassen spillet af Daniel Bach var især under denne koncert helt i top. Bach var i det hele taget i topform og leverede sammen med guitarist Birk Hunter nogle flotte vokalharmonier på den efterfølgende sang, “The Dying Tide, Pt. II”, der aldrig har lydt bedre. Med “The Bite of Frost” kan man selvfølgelig heller aldrig gå galt i byen, og den blev også fremført til UG. Et af aftenens mange højdepunkter var dog uden tvivl “Buried in Autumn”, hvor særligt samspillet mellem trommerne spillet af Martin Haumann og bassen var rygraden i nummeret og underbyggede det sublime guitararbejde. Dette udløste også begejstring hos de andre fremmødte, for alle deltog pænt, da opfordringen lød på at synge med, og Brink mente, at det lød meget bedre, end da Timechild gæstede Bramming sidst. Haumanns trommesolo lød også som altid flot, men aftenens – vel at mærke positive – overraskelse var dog bandets opgraderede nyfortolkning af Pink Floyds “Have a Cigar” ført an af Bach på leadvokal. Ikke alene var denne fortolkning bedre end originalen – undskyld, Pink Floyd! – også vokalarbejdet var exceptionelt: Bachs stemme passede perfekt til sangen, og i kombination med Brinks kor gik det hele op i en højere enhed. Nummeret blev afsluttet med, at Hunter og Brink sprang ned til publikum og gav den max gas med dobbeltguitar. Det er set før. Når man ser samme band flere gange inden for kort tid, kan det måske blive lidt kedeligt i længden, fordi sætlisten og showet gentager sig selv – ved Timechild er dette dog ikke tilfældet; det er aldrig det samme show, og det fortjener også stor respekt! Dem, der ikke kender Timechild endnu, og dem, der vil gense disse talentfulde musikere, kan fange dem på Platform K i Horsens den 20. april.  

Sætliste:
1.    Children of a Killing Sun
2.    The Dying Tide, Pt. II
3.    The Dying Tide, Pt. III
4.    Son & Daughter (Queen-cover)
5.    The Bite of Frost
6.    Buried in Autumn
7.    Where I Now Belong
8.    Call Of The Petrichor
9.    Only Our Shadows Remain
Tromme solo
10.    Have a Cigar (Pink Floyd-cover) 
11.    And Yet It Moves
12.    Haze of the Dawn
 

10/10