Kl. 19.30 en kold torsdag aften i København. De fleste metal hoveder der havde valgt at tage til koncert denne kolde dag, var på vej til pumpehuset for at se metal veteranerne Saxon og Iced Earth. Hiffer og jeg havde valgt anderledes. Vi drog mod The Rock for at se de mindre kendte Sonic Syndicate og Deathstars hvilket skulle vise sig på ingen måde at være en dårlig beslutning. Ifølge anvisningerne på The Rocks hjemmeside, var det Deathstars som skulle gå på scenen først (dog et opvarmnings band før det), men de to bands havde indbyrdes aftalt andet, hvilket betød at Sonic Syndicate åbnede ballet for alvor og hvilken åbning.

Sonic Syndicate
Sonic Syndicate lagde ud med et BRAG. Hele bandet osede af et enorm overskud af energi, entusiasme, og et drive der fik hevet publikum med fra første nummer. De to forsangere Roland Johansson og Richard Sjunnesson var især virkelig veloplagte. Virkelig længe siden jeg har oplevet forsangere der præstere SÅ godt live. Begge supplerede hinanden ufejlagtigt og jeg blev afsindig forbløffet over hvor god deres vokal var. De har hver deres register med en enorm spændingsvidde. Det hele minder om et utrolig vellykket trekants drama med Anders Fridén (In flames), Björn "Speed" Strid (Soilwork) og Jacoby Shaddix (Papa Roach). Ud over forsangerne, så spillede hele bandet særdeles vellykket og især Karin Axelsson overraskede mig positivt. Denne "lille" bassist vidste virkelig et enormt talent og havde under hele koncerten et stort overskud til at ha’ en god kontakt til publikum. Richard og Roland lagde ud med at snakke uforståeligt svensk, men valgte hurtigt at glide over i engelsk da det var rimelig tydeligt, at publikum ikke fattede noget som helst af hvad der blev sagt. Der var ikke det store sceneshow, hvilket nu heller ikke betød så meget for selve koncert oplevelsen. Fokus lå nøjagtigt hvor det skulle og der blev sagt det der nu var nødvendigt at sige. Det var derimod bandets energiske attitude der fik publikum tændt. Der var "mosspit" fra start til slut og ved hjælp af Roland og Richard, så startede der også op til flere gange svenske "Circle Pits" hvor folk væltede rundt i en stor cirkel. Det var tydeligt at publikum var underholdt og næsten hele gulvet var i bevægelse fra start til slut. En enkelt ballade blev der også plads til og det er nok det eneste minus der kan siges om denne koncert. Selve nummeret blev sådan set udført ok, men publikum var slet ikke i gear til det. Publikum begyndte at vende ansigterne væk fra scenen og snakkede indbyrdes. Der blev tilmed buet, hvilket på ingen måde var nødvendigt, da Roland faktisk sang nummeret ret godt, men syntes faktisk også selv det virkede lidt malplaceret. Numre fra alle albums blev spillet."Denied" fra albummet " Only Inhuman" fra 2007 samt Fallout, Encaged, Powershift og Red Eyed Friend fra det nye album "Love and other Diseasters" fra 2008 var blot nogle af de mange numre der blev trykket af. Efter at havde været på The Rock en hel del gange, så er det ikke unormalt at lyden ikke er ekseptionel god, men jeg må indrømme at jeg ikke har oplevet lyden være så god før. Stort plus

Ifølge redaktionen her på heavymetal.dk, så er Sonic Syndicate et middelmådigt band, faktisk kun deres første udgivelse, der har præsteret at trække sig godt over gennemsnittet. Denne live optræden beviser virkelig anderledes. Sonic Syndicate ER lang over gennemsnittet. Dette band er på vej frem og lad der ikke herske nogen tvivl. Denne herre står klar og parat til mere gennemført og velspillet metal næste gang de rammer Danmark.

Line-up:
Roland Johansson – Vokal
Richard Sjunnesson – Vokal
Karin Axelsson – Bass
Roger Sjunnesson – Guitar
Rubin Sjunnesson – Guitar
John Bengtsson - Trommer

Deathstars
Næste band på scenen var som skrevet tidligere svenske Deathstars, og jeg skal ærligt sige at mit kendskab til dem var lige med et stort rungende spørgsmålstegn. Jeg havde aldrig hørt noget med dem, men gulvet blev hurtigt fyldt med mennesker malet hvide i hoved og sorte øjne, og flertallet var af kvindekøn. Så jeg må indrømme at jeg havde en bange anelse da intro satte i gang. Desværre koksede lyden fuldstændigt og vi måtte vente 5-10 minutter før sceneteknikkerne fik løst problemet. Igen lød introen i højtalerne og ind på scenen komme bandet iført den omtalte hvide maling og forsangeren bar yderlige en sort fjerboa om halsen og en flot pilotkasket. Deathstars kan nok bedst beskrives som en blanding af Rammstein, Cradle Of Filth, Marilyn Manson og Kiss. Bandet startede godt og energisk ud og det var tydeligt at deres lidt atypiske scene optræden vandt ind hos det fremmødte publikum. Lyden var igen super og vel nok den bedste jeg har hørt på The Rock til dato. Jeg må indrømme at min tvivl blev gjort til skamme. Bandet leverede en solid præstation, hvor især forsanger "Whiplasher Bernadotte" virkelig overraskede mig positivt. Han stemme var utrolig kraftfuld og skar virkelig igennem. Selv efter at have hørt deres seneste album, er jeg af den overbevisning at han er bedre Live. Numre som Death Dies Hard, Night Electric Night og Opium fra deres nye skiven blev trykket af, men det nummer der fangede mig allermest var uden tvivl Blitzkrieg fra Termination Bliss albummet fra 2006. Et super fedt nummer der virkelig fik folk på gulvet til at eksplodere et en kæmpe pit. Så en helt igennem fed aften på The Rock med to veloplagte bands der bare trykkede den af.

Line-Up:
Whiplasher Bernadotte – Vocals
Nightmare Industries – Guitar and Electronics
Cat – Guitar
Skinny – Bass
Bone W Machine - Drums