Foto - Thea Oborski
Det muntre køkken
Man skal ikke bare have været døv, men også decideret blind, hvis man endnu ikke har fået øje på Eyes. Vrede, kaotiske, insisterende og decideret hidsige er følelserne, som kvintetten plejer at få frem i folk. Så efter at have fået noget i skrutten ville det blive spændende at se, om maden lå for tungt, eller om man kunne være så heldig at blive vidne til en kørestols-wall of death — en moshpit kunne da også gå an.
Having, giving, sharing and receiving, præcis som Joey Tribbiani sagde det
Eyes var lige på og hårdt. Kaotisk smadder fra første sekund uden at bekymre sig over om publikum i det hele taget havde indfundet sig. Ved “Congratulations” var samtlige deltagere til festivalen dog trukket over til scenen, og til “The Captain” var Victor Kaas i sit es. Eyes lod allerede til at have et bedre tag i publikum end fredagens andre bands sammenlagt. Hvis Eyes ikke kunne tage publikum i et kvælertag med deres kaotiske, dansable, arrige og fængende hardcore, så ville bandet bestemt også falde fuldstændigt igennem. Men Eyes er aldrig faldet igennem, og med den entusiasme publikum havde ved “Money Mouth”, skulle det også være mærkeligt, hvis det skete her til Rock & Rul. Specielt når hr. Kaas skreg 'nu skal vi kraftedeme hygge os' for at blive kvitteret med den fysiske udladning, som Trold burde have fået af publikum. Dog må man give Eyes, at det var svært ikke at lade sig rive med, når ikke kun Victor Kaas, men også standin-bassist Jamie de la Sencerie fra Lysbærer og trommeslager Simon Djurhuus lignede nogle, der gav al den energi, som de ønskede at få. Hvilket faktisk er noget, der må understreges. Alt for få bands prøver at hype publikum op til at udløse energi i den ene eller anden form, mens de selv virker påvirket af immobiliserende gigt i både arme og ben. Eyes derimod giver præcis den samme energi tilbage, som de forventer at få. Når langt størstedelen af sætlisten bestod af numre fra den forholdsvis tilgængelige Spinner, var det dog også nemt for udefrakommende at blive revet med af Eyes. Jeg havde dog gerne set, at de havde trukket et par numre mere med fra Congratulations, eller sågar noget fra debuten Underperformer. Men ak, der må man nok vente til en fremtidig tour. Det skal også siges, at når man har set Eyes et par gange før, så slog bandets imødekommende kaos ikke helt så hårdt, som det nok gjorde for nogle af de debuterende blandt publikum. Her var bandets musikalske formler, specielt på numrene fra Spinner, en kende ensformige. Men et gram kokain slår selvfølgelig heller ikke så hårdt tiende gang, som det gjorde den første. Til de afsluttende toner af “Moving Day for the Overton Window”, hvor både børn og Hr. Kaas crowdsurfede, må man erkende, at Eyes indtil videre var den bedste koncert på årets Rock & Rul. Selvom jeg måtte undvære min ønskede kørestols-moshpit.
Mennesker fejler, Eyes gør ikke
Fjollede ønsker og en lidt ensformig og måske lige lovlig tilgængelig sætliste til trods, så var Eyes præcis den eksplosion af kaos og vrede, som man havde gået og ventet på. En fuld mave hos publikum og et band, der gav fuld pedal, var tydeligvis noget, der passede sammen som fod i hose. Jeg har endnu ikke oplevet Eyes give en jævn præstation, og jeg er ærligt talt begyndt at tvivle på, hvorvidt det kan lade sig gøre. Det var fremragende.