Rise Against

Store Vega, København V

Officiel vurdering: 7/10

Det kan godt være, at det er ved at blive rigtigt efterår med alt, hvad der hører til af mørke og kulde, men det afholdt ikke folk fra at stå i kø ude foran Store Vega en søndag aften for at få en god plads. Rise Against var på plakaten, og publikum mødte tidligt op til den gode stemning i et næsten udsolgt Store Vega.

Pears

Bandet gik på scenen til selvironisk tivolimusik, indtil vi fik klassisk punk. Åbningsnummeret varede ikke mere end 90 sekunder, og bandet spillede kun to numre på mere end to og et halvt minut. Fuld fart frem på musikken og forsangeren, men både guitaristen og bassisten stod desværre meget stille, hvilket ikke helt hang sammen med lydbilledet. Bandet vil nok mest blive husket for deres meget uhøjtidelige og nede på jorden attituder, hvor de både gjorde grin med sig selv og publikum. Sand Beavis and Butthead-humor.

5/10

Sleeping With Sirens

Rise Against blander punk med elementer fra core-genrerne, og det var derfor meget passende, at de også havde nogle repræsentanter for disse genrer med. Sleeping With Sirens spiller en blanding af rock og metalcore, og de leverede en ganske fortrinlig præstation af et opvarmningsband. Bandet kom bragende ud på scenen, og nu var det pludselig ikke kun forsangeren, som bevægede sig, men hele bandet, der hoppede helt vildt. Lyden var også god, og Kellin Quinns vokal var fremragende denne aften. Bandet fik også hurtigt gang i moshpitten, og der begyndte så småt at lugte af sved i hele den gamle sal. Efter 45 minutter gik bandet af scenen, og selvom de måske ikke var alles kop te rent genremæssigt, havde de leveret et ganske habilt liveshow.

7/10

Rise Against

Aftenens hovednavn gik på scenen til et tungt bassoundtrack og åbnede med ”Chamber the Cartridge”, og der gik ikke meget mere end 20 sekunder, før moshpitten kørte for fulde drøn. Tim McIlrath kom dog lidt skidt fra start og lød næsten forpustet i verset. Omkvædet blev også sunget ganske konservativt, og selvom Rise Against har rødder i punkmusikken, er mange af sangene også bygget op om gode melodier i omkvædene. Derfor var det lidt ærgerligt, at Tim McIlrath aldrig rigtig ramte topniveauet i omkvædene, når han nu tidligere har leveret så stærke vokalpræstationer i Danmark. Hans skrig var derimod ganske solide, selvom det er der, hvor han har haltet lidt tidligere. Man kan jo åbenbart ikke få det hele.

Vi fik bandets ældste hit, ”Give It All”, og allerede her blev det helt tydeligt, at det var de hardcore fans, som var samlet denne søndag aften. Der blev skrålet, sunget og skreget med fra en varm, lugtende og vibrerende sal, og det tog kun til, som aftenen skred frem. Det nye nummer ”The Violence” blev godt modtaget af publikum, og så fik vi en politisk tale om selvstændig tænkning i denne brydningstid til stor jubel fra de fremmødte. Det passede ganske fint ind denne aften, da Rise Against som bekendt er meget politiske i alt, hvad de gør. Alt lige fra musik til mad, rejse og så meget andet skal være politisk korrekt. Man kan dog ikke lade være med at tænke på filmen Life of Brian af Monty Python, hvor Brian tiltaler en stor menneskemængde på samme måde.

Vi kom godt rundt i bagkataloget denne søndag aften, og vi fik hittet ”Prayer of the Refugee”, inden vi gik over til den akustiske del af aftenen, hvor Tim McIlrath sang ”Swing Life Away”, ”People Live Here” og ”Hero of War” alene. Dog kom der band på den sidste del af sidstnævnte nummer, og det var lidt en skam. Tredje vers var nemlig i fuld gang med at give hele salen gåsehud, da bandet lidt klodset og alt for højt kom på, og det intime og intense øjeblik blev ligesom på magisk vis brudt. Meget ærgerligt. Bandet sluttede dog stærkt af, og vi fik det nye nummer ”Wolves” til stor jubel fra publikum. Nummeret kunne meget vel gå hen at blive en klassiker blandt fans fra det nye album, og det var fuldt ud fortjent, at nummeret blev placeret andensidst på sætlisten. Vi fik ”Savior” til at gå hjem på, og så var vi da også godt møre alle sammen efter halvanden time med fuld smadder, men også momenter, hvor bandet endnu en gang beviste, at de kan mere end bare brage derudad for fulde drøn.

7/10