Julia Nikiforova / @jn_lightning
Julia Nikiforova / @jn_lightning · Se flere billeder i galleriet

Opeth

Amager Bio, København S

“Summer Sojourn” har Opeth kaldt deres korte sommerturne, der tog sin begyndelse en lummervarm onsdag aften i denne uge i Amager Bio. Inspireret af Metallica i 00’erne kunne de vel nemt have kaldt turen for ”Escape from/Sick of the Studio 24”, for de svenske ekvilibrister er godt nok længe om at få færdiggjort opfølgeren til 2019’s In Cauda Venenum. Det er en lidt trist tendens, de har fået, med at starte deres turneer i Danmark, for man kunne jo frygte, at der lige skal bankes lidt rust af den første aften, og at det derfor ikke ville være en toptunet udgave af bandet, der kom på besøg. Da Opeth for to år siden kickstartede deres ’By Request’ tour i Den Grå Hal, havde bandboss Mikael Åkerfeldt noget, der mistænkeligt mindede om premierenerver, men faldt dog alligevel hurtigt ind i rollen som chefen for et af verdens mest overlegne bands. På den anden side så kan man jo være så heldig at få lov at opleve en vaskeægte verdenspremiere, så hvad mon vi havde i vente denne aften? Uanset hvad, på trods af udpræget Copenhell-træthed, havde vi ikke noget valg, vi måtte jo til Amager for at se, hvad Opeth havde at byde på denne gang.

Green Carnation

Julia Nikiforova / @jn_lightning

Ja, først og fremmest havde de taget Green Carnation med til os, men det skulle de ikke have gjort. Et semikendt norsk rock/metal/prog-band med over 20 år på bagen var ikke lige det mest sexede navn at hive op af hatten til opvarmningstjansen. Men havde nordmændene det, der skulle til for at gøre min medbragte skepsis til skamme? Gruppens grundlægger, Tchort, kendt fra både Emperor og Satyricon, har siden start-90’erne, med indlagte pauser, stået i spidsen for et band, der konstant har skiftet stil og retning undervejs. Her i Amager Bio var der fokus på den langsomme prog rock/metal, der blandt andet var fremtrædende på karrierens sjette langspiller fra 2020, Leaves of Yesteryear. Det startede mildest talt ikke ophidsende, og det sluttede desværre endnu værre. Langsomt, fodslæbende tempo, melodier, der ikke rigtigt løftede noget, og en sanger, der alt for ofte havde problemer med at ramme de rigtige toner. De metalelementer, der trods alt kom på besøg, var sært generiske, som om de ikke rigtigt følte sig velkomne i det afdæmpede lydbillede. Progstykkerne var trods alt noget mere interessante, men sjældent bedre end rene stiløvelser. 

Jeg stod undervejs i dette korte, men umanerligt kedelige sæt og overvejede, hvad pokker Mikael Åkerfeldt prøvede at fortælle os med den booking. Er han selv træt af prog og vil vise os, hvor ringe det kan være? Er han nervøs for egen formåen og har brug for et virkelig dårligt supportband for at se godt ud? Begge forslag er yderst tvivlsomme, og jeg fatter det simpelthen ikke. Tre-fire minutter inde i tredje nummer, titelnummeret fra førnævnte Leaves, fortalte forsanger Kjetil Nordhus, at der var en ’medical emergency’, og at de desværre blev nødt til at afbryde koncerten! De havde dog tid til at sige pænt farvel, og alle så friske ud. Bizar afslutning på et gennemført elendigt sæt.

2/10

Opeth

Julia Nikiforova / @jn_lightning

Inden denne sindssygt varme aften i Amager Bio havde jeg allerede anmeldt 29 koncerter for Heavymetal.dk i juni måned. Med giganter som Tool (dog ikke anmeldt af mig) og Metallica, legender som Triptykon og Tom Morello, personlige favoritter som Orm og Sunken og meget, meget andet havde det været en uforlignelig måned på koncertfronten. Nu var chancen der for at toppe det hele, for et af verdens bedste metalbands og et af mine absolutte personlige favoritter var nu klar til at erobre en af byens fedeste scener: Et udsolgt Amager Bio fik besøg af Opeth.

Svenskerne gik på scenen til den gamle fanfavorit “Demon of the Fall” og så sig ikke tilbage. Vist var der lidt af den føromtalte rust og enkelte tekniske udfordringer, som garanteret vil være væk om en aften eller to på sommerturen. Men alle, der trodsede heden i Amager Bio, var ligeglade, for vi fik efterhånden en masterclass i, hvordan tidløs metal fra en anden verden skal serveres. ”Ghost of Perdition”, der fulgte efter, var nok ikke helt så skarp, som vi har set og navnlig hørt den før, men entusiasmen og spilleglæden fra hele bandet var stor. ”Cusp of Eternity” viste, at ’de nye’ sange i livesituationen er næsten lige så heavy, som det gamle materiale. Overgangen fra ”Cusp” til den sublimt leverede ”Heir Apparent” havde jeg ikke hørt før, men den sad lige i skabet, og nu var vi præcis der, hvor vi altid forventer, Opeth befinder sig.

’I haven’t been onstage for a year and a half’, jokede Åkerfeldt, men det kunne ikke længere høres. ”Face of Melinda” fra Still Life, Opeths første mesterværk, var gåsehudsfremkaldende, og endnu et smukt moment var, da Åkerfeldt spottede to nyudklækkede studenter foran scenen, og prompte fik han og resten af bandet signeret begge huer. Se, dét er et studenterminde, der vil holde! Den mageløse tour de force gennem Opeths uforlignelige diskografi fortsatte, og det er i øvrigt længe siden, jeg har set chefen virke så tændt over at spille de gamle klassikere. Det lover måske godt for det kommende album, Åkerfeldt insisterede på, at de skam var i gang med. Efter ”Sorceress”, der sluttede sættet af, og hvor Åkerfeldt i noget, der lignede kådhed, glemte at smutte af scenen på det aftalte tidspunkt, fik vi to mægtige ekstranumre. ”The Grand Conjuration” og så til sidst selvfølgelig det efterhånden eneste 100 % sikre holdepunkt i en Opeth-koncert (udover dårlige jokes fra frontmanden): ”Deliverance” med den der afslutning.  

Light and shade

’Like light and shade’, beskrev Jimmy Page en gang, hvordan han opfattede Led Zeppelins musik. Der er intet band i 2024, der er bedre repræsentanter for den filosofi end Opeth. Heller ikke den udgave, der lige skal have banket rusten lidt af. Retfærdigvis bør svenskerne dog nok lige afslutte deres sommertur i Danmark også. Så kan vi jo selv afgøre, om der for alvor er forskel. Men sikke en aften, et taknemmeligt Amager Bio fik, og det blev den perfekte afslutning på en eventyrlig juni måned.   

9/10

Sætliste

“Demon of the Fall”

“Ghost of Perdition”

”Cusp of Eternity”

”Heir Apparent”

”In My time of need”

”Face of Melinda”

”The Lepper Afinity” signeret studenterhuer 

”Eternal Rains” Tom G. yndlings sang

”The Drapery Falls”

”Sorceress” (Glemte at forlade scenen. gammel introsang)

”The Grand Conjuration”

”Deliverance”
 

Pictures by: Julia Nikiforova / @jn_lightning