Opeth af Lykke Nielsen Photography
Mindre dødvande, mere underholdning
Jamen, hvad har vi efterhånden ikke skrevet om det svenske prog-orkester, som vi har dækket et utal af gange. Det skal siges, at undertegnede aldrig har oplevet bandet live før. Ikke af modvilje, men det har bare aldrig passet ind. Derfor var jeg landet i den farlige situation, at det på grund af mine kollegers anmeldelser var med ret høje forventninger, at min Opeth-mødom skulle tages. Sidst vi anmeldte dem i Danmark, var til deres specielle koncert i DR Koncerthuset, hvor vores anmelder skrev, at det var et magisk show, dog med døde perioder. Så forhåbningen for i aften var, at man kunne læne sig tilbage og lade sig fortrylle, og at publikummet ville gøre det samme, mens Opeth lod dødvandet blive hjemme i Sverige.
Åkerfeldt i fuld hopla
Heldigvis for svenske Opeth var stormvejret forsvundet fra Gdansk, og det var nu en udsigt med få skyer og solnedgangsnuancer, som prægede himlen over Gdansk. Et yderst passende bagtæppe til det proggede orkester. Vanen tro startede den halvandet minut lange intro “Seven Bowls”, mens publikum begyndte at juble i spænding. Fremmødet var ganske stort, på højde med gårsdagens In Flames-koncert. Uden at sige et ord trådte bandet ind på scenen og påbegyndte “§1” fra deres nyeste plade. Det stod klart med det samme, at produktionen sad lige i skabet. Alle instrumenter og vokaler stod perfekt i mikset, og scenelyset blev anvendt fornuftigt.
Publikum kastede en masse horn efter bandet, da sangen var slut, hvorefter svenskerne ufortrødent spillede “Master’s Apprentice” og “The Leper Affinity”, og undertegnede tænkte, at det godt kunne blive lidt kedeligt, hvis der fortsat ingen interaktion kom med publikum. Det var, som om Åkerfeldt havde læst mine tanker, for efter “The Leper Affinity” påbegyndte han en længere interaktion med de progglade polakker.
Først nævnte han, at han elskede festivalen og sendte et tak ud til catering og alle de frivillige, hvorefter han påtalte, at hvis svenskerne så gamle ud i dag, så var det fordi, en i bandet fik den idé, at de skulle dele en flaske vodka kl. 03.00.
Herefter fik han øje på dronen, som fløj rundt og filmede scenen og publikum. Den kom forsigtigt tættere på ham. Han vinkede dronen hen mod sig og sagde, at den skulle komme tættere på. Da den var fem meter fra ham, proklamerede han, at han ville ødelægge den. Joke eller ej, så fik det en del grin fra publikum, særligt fordi dronen fløj væk i stor hast, efter han havde sagt ordene. Mens han talte videre, så nærmede dronen sig atter, hvor han denne gang responderede ved at gå væk fra mikrofonen og stå som en statue, der nedstirrede den. Det blev til en slags mærkelig duel mellem dronen og Åkerfeldt, hvor han atter vinkede den til sig, hvorefter den fløj væk igen. Hele denne seance føltes komplet tilfældigt, men på samme tid charmerende og underholdende, og heldigvis bar Åkerfeldt dette element med videre til resten af koncerten.
Det var, som om hele interaktionen for alvor fik publikum til at vågne op.
Efter denne midlertidige pauseunderholdning kastede bandet sig over “§3” fra deres nyeste plade. Igen med flot lyd og produktion, og et publikum endnu mere aktivt involveret end før. Åkerfeldt underholdt på lignende vis igen, inden de kastede sig over “Ghost of Peridition” og "Sorceress", hvor der blev udøvet fællessang.
Bandet sluttede som vanligt af med “Deliverance”, og Åkerfeldt fik jokende sagt, at den måtte være populær, fordi det åbenbart var gang nummer 1001, de spillede den.
Charme, selvtillid og lækkert hår
Åkerfeldt & Co. fik bevist, at med charme, selvtillid og lækkert hår kommer man altså langt i denne verden. Selvom selve musikken var super indøvet og blev leveret med stor professionalisme, så var al interaktion tydeligvis det modsatte og delvis også meget vrøvlende. Men Åkerfeldts charmerende måde at være på skabte et underholdningselement, som stod i skarp kontrast til musikkens udførelse, men bidrog klart til, at publikum indlevede sig mere. Måske fordi det gjorde, at svenskerne føltes tilgængelig og jordnære, hvilket de måske ikke havde gjort foruden.