Springtime
Uli Jon Roth - Beyond The Astral Skies

Beyond The Astral Skies

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Rock
Spilletid:41:26
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Der har virkelig været gang i genudgivelserne hos Steamhammer, og i dette tilfælde har man gravet dybt i arkiverne. Det er godt tyve år siden Uli Jon Roth (UJR) valgte at lægge Electric Sun i graven for at beskæftige sig med sin klassisk inspirerede symfoniske rock.

"Beyond The Astral Skies" kan opfattes som et temmelig betydningsfuldt værk blandt UJR fans, da det var på dette album at Herr Uli introducerede sin specialbyggede Sky guitar, der siden har været hans varemærke.

Klassisk-inspireret rock er det stærkt gennemgående tema på "Beyond The Astral Skies". I modsætning til UJR's nyere værker er det her guitaren og rock elementet der er i fokus. Der er ingen tvivl om, at der er tale om en gammel sag her, da rockmusikken samt det barokke tingel-tangel resulterer i en lyd, der lugter langt væk af sen 70'er/tidlig 80'er produktion. Dette er selvfølgelig ikke altid en god ting, men i dette tilfælde klæder det resultatet.

Alt i alt hænger "Beyond The Astral Skies", både de enkelte skæringer og albummet som helhed, godt sammen, og gør sig frem som et behageligt bekendtskab.

Imusic

Tilføj kommentar