Det sjette.... næ.... syvende element
Efter at have turneret med Corey Taylor, Korn og Beartooth er Siamese, med frontsanger Mirza Radonjica i spidsen, nu tilbage med deres syvende album Elements. Danskerne beskriver selv udgivelsen som en kombination af mange genrer, og selvom jeg for det meste er enig i denne udtalelse, er det også tydeligt at høre, at Siamese holder ved deres rødder. I et ældre interview beskriver Mirza bandets musik som en blanding af rock, R&B og heavy metal, og denne beskrivelse passer langt hen ad vejen dog stadigvæk. Elements leger dog mere med de elektroniske elementer og synthesizers, end bandet har gjort tidligere, men der er heldigvis forsat lagt vægt på en af deres største styrker – nemlig de fængende omkvæd. Da vi anmeldte bandets sidste udgivelse Home i 2021, modtog det syv kranier. Kan Elements mon matche denne bedømmelse?
Det er rent og skært, elementært
Ingen kærlighed uden kemi og personligt føler jeg, at Siameses sidste skive Home fik for få kranier af vores redaktion. Albummet bar hitsingler såsom ”Home” feat. Drew York, ”Holy og ”Joga”, 3 singler som sad i skabet og indkapslede essensen af Siameses stil og deres diskografi. Selvom denne udtalelse kommer til at bide mig i røven, når der skal uddeles kranier i denne omgang, vil jeg desværre samlet set vurdere Elements lige under Home, som jeg mener bør bære titlen, som deres bedste album til dato. Første halvdel af Elements holder dog et yderst højt niveau. Åbningssangen ”The Shape of Water” kombinerer flot elektronisk rock og metal, og sangen indikerer tydeligt, at danskerne stadigvæk er mestre i at skrive stærke omkvæd. Pladens bedste nummer tildeles dog ”Predator”, hvis vers kombinerer R&B, hardcore og hard rock nærmest til perfektion. Det er en spøjs kombination, men variationen og de besynderlige breakdowns fungerer skønt, og jeg kan for alvor se nummeret åbne en af Siameses egne koncerter. Også nummeret ”Utopia” bør nævnes, der med sine små skønne rim fremviser en flot sangopbygning, og her finder vi også pladens bedste guitar-momenter leveret af Andreas Kruger. Produktionsmæssigt fungerer skiven også glimrende, selvom jeg dog opdagede enkelte steder, hvor Mirzas vokal lå en kende lavere i mikset, end ønsket. Om det var grundet platformen, jeg lyttede på, vides ikke.
Kvaliteten dykker dog kraftigt på albummets to sidste ”numre”. Introen og baggrundsinstrumenter i versene under ”Hurricane” er desværre dårligt sammensatte, og her lyder det, som om baggårdskattene fra Aristocats på ny er stødt sammen, klar til at forsøge at skabe noget, der minder om baggårdsmusik. Men det bliver uheldigvis endnu værre, for albummets afslutning efterlod det største indtryk i min hukommelse. Jeg elsker, når bands eksperimenterer, og det giver nærmest bonuspoint i sig selv, men nogle gange bliver man også nødt til at krybe til korset og indrømme, når nok er nok. Nummereret ”This is not a Song” er en af disse miserable gange. Selvom nummeret flager stolt over ikke at være en sang, burde det heller ikke være blevet inkluderet på et album i denne kaliber. Det kombinerer en AI-inspireret monolog med hardcore-genren (som er, hvor Siamese gør det dårligst), og er fuldstændig fejlplaceret som lukker. Hvad pokker er der galt med at lukke et album med stil og tju-bang i stedet for at gå i fosterstilling og græde?
En effektiv formel hvor de sidste par ingredienser spolerer smagen
Jeg sidder og ærgrer mig gevaldigt over, hvor ringe Elements afslutter. Både ”Hurricane” og ”This is not a Song” trækker den samlede bedømmelse ned på et album, som ellers sætter en relativ høj standard indenfor de danske grænser. Heldigvis er der også nyklassikere i Siameses repertoire, og især ”Vertigo” og ”Predator” fortjener deres plads på tavlen under kemi-timen, hvor formlen hele tiden var rigtig, men hvor din kedelige klassekammerat Birger desværre ødelægger resultatet med blot én enkelt forkert ingrediens. Som sagt tidligere mener jeg, at Home fik færre kranier end den fortjente, så derfor ender vi på samme score for Elements, der hiver 7 kranier ind primært for dens første fem-seks yderst stærke singler.
