25 år er meget lang tid, især for et band, men for de gæve Yorkshiremænd fra Saxon, er det nu 25 år siden man debuterede med deres selvbetitlede skive i 1979. Et år før Iron Maiden’s legendære debut. Netop Saxon var nemlig sammen med Maiden i spidsen af den dengang spæde NWOBHM bevægelse, der talte bands som Def Leppard, Angel Witch og Diamond Head, men i årenes løb er det de færreste af disse bands der har nået at blive ved med at være ligeså relevante som Maiden og Saxon. Deres sølv jubilæum kunne næsten heller ikke fejres bedre end med dette knald af et album. Var forgængeren en tand for indfaldsløst til tider, så markerer "Lionheart" en absolut tilbagevenden til fineste form. Deres efterhånden sekstende studiealbum er også, ifølge sanger og frontfigur, deres mest kraftfulde album til dato. En ting han slet ikke har så uret i. Sange som "Witchfinder General" og "To Live By The Sword" er nemlig nogen af de hårdeste sange man har præsteret i løbet af deres imponerende karriere. Men heldigvis har bandet på trods af den forøgede hårdhed ikke glemt deres vigtigste trademarks; gode melodier og svingende riffs, kombineret med genial sangskrivning og blændende soloer er stadigvæk i højsædet i saksernes hus. Især titelsangen som kombinerer spartansk riffing med geniale sanglinier er der ikke mange bands der klarer ligeså flot. Desuden har man også i sanger Biff Byford et unikum som, med sin enestående stemme, er med til at give bandet sit eget stempel. Mandens stemme er næsten blevet bedre med årene og udvikler sig stadig på trods af mandens dog fremskredne alder. Tag for eksempel en sang som "Beyond The Grave" hvor Biff viser en dyb og sjælfuld ny side af hans stemme. En ting jeg glædede mig en del ved var, at man igen havde gjort mere brug af historiske emner i deres sange. "Lionheart" er nok det mest historie inspirerede Saxon album til dato. Lige fra titelsangen der omhandler den legendariske Engelske konge, over "Witchfinder General", som omhandler hekseafbrændingerne i middelalderen til "English Man’o’War" som (nej, Keitel desværre ikke dine helte i læderunderhylere) fortæller om de store engelske krigsskibe, der kæmpede mod den spanske armada på de syv verdenshave og som bliver indledet af den flotte akustiske guitar sang, "Jack Tars". Iblandet mere traditionelle sange som "Man and Machine" og "Justice", giver det et flot stort ni tal og endnu et klassisk Saxon album at tilføje til samlingen. Hvis du ikke allerede kender bandet, er dette et godt sted at begynde og for alle os andre er der alligevel dømt købetvang. Lad os håbe de næste 25 år bliver ligeså gode. Cheers!
Saxon spiller koncert i Amager Bio, København S .
Kommentarer (1)
Ole Bach
Indlæg: 236
Jep det er et klassealbum fra
Jep det er et klassealbum fra metallens arbejdsmænd,er enig med dig Bjørn omkring din anmeldelse.En af de ting der har slået mig at Saxon på en eller anden måde har haft en speciel klang på deres skiver.Biff vil og har altid været en klasse sanger hans stemme tager man aldrig fejl af.En anden ting er at Saxon har brugt på de sidste albums er nogle hammer fede riffs i trash stilen.Jurg Michael klare sog også godt på dette album.Det bliver fedt i Pumpen.O.B.