Rising - To Solemn Ash

To Solemn Ash

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Sludge metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Debutalbummet fra Rising byder på en beskidt mørk metallisk omgang sludge. Lydbilledet er nogle gange i løbet af albummet ikke helt ulig Entombed, og det er en fornøjelse at høre den tyngde samt beskidte lydkulisse Rising har skabt på "To Solemn Ash". Albummet starter rigtig godt ud med "Mausoleum" og "Sea of Basalt", hvoraf især sidstnævnte rammer hårdt med sin mørke melodiske natur, temposkift og til tider næsten punkede energi. Der bliver dog noget længere mellem de mere interessante numre, som albummet skrider frem og det skyldes til dels at vokalen begrænser numrene i nogle tilfælde. Vokalen passer fint til den beskidte metal, men det går også hen og bliver lidt for enslydende og ensformig i længden.

Udover de to førnævnte sange rammer "Hunter's Crow" også en fin energi og de lidt mere markerede elementer får sangen til at skille sig ud. Mange af de øvrige sange vinder dog også ved flere gennemlytninger, men denne anmelder mangler det sidste ved disse sange for at blive overbevist. På de afsluttende numre "Heir To The Flames" og "Seven Riders", befinder tyngden og det melodiske sig i en klasse over de fleste af de øvrige numre, og her vises der også lidt mere mod på den vokalmæssige front, og det giver sangene den ekstra dimension og de nødvendige hooklines til at fastholde lytteren. Alt i alt er "To Solemn Ash" et rigtig fint debutudspil, der henvender sig til dem med hang til tung beskidt metal.

Metalvinyl

Tilføj kommentar