Vinylbanner
Rebellion - Wyrd bið ful aræd – The History Of Saxons

Wyrd bið ful aræd – The History Of Saxons

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tyskerne forsøger sig med old school metal

Power metal-bandet Rebellion fra Tyskland leverer 7. album.

Det er et band, der er relativt gammelt i gårde (2001), og med dette album får du stil og lydmæssigt en tur tilbage til dengang, hvor heavy metal var heavy metal. Der har været en del udskiftninger i bandet og på et tidspunkt også overvejelser om at stoppe med at lave musik. Men på grund af deres fans valgte bandet at fortsætte.

Tekstmæssigt har de været rundt om blokken. Lige fra Shakespeare’s ”Macbeth” til mere klichefyldte sange om motorcykler og krig. De har sågar lavet en trilog om vikinger.

Dette nye konceptalbum handler om saksernes historie og har titlen ”Wyrd bid ful aræd”, som er et gammelt ordsprog fra den saksiske kultur, der meget kort sagt betyder, at skæbnen er uafvendelig. Musikken er dog forblevet den samme.

Intet nyt under solen

Nogle gange skal man træde lidt tilbage og se/høre tingene på ny, og dette har jeg også gjort I dette tilfælde – uden det er kommet bandet til gode. Sangene er opbyggede omkring stemmen, og bandet spiller ubesværet sammen, men det går desværre hen og bliver alt for kedeligt. Ikke fordi man partout behøver at bringe nye hundekunster frem, det kan sagtens være fedt alligevel, men det er dette album desværre ikke. Det er bare hørt før, og det er hørt bedre, og når en et band begiver sig i kast med en gennemprøvet genre, kan det nemt komme til at brække halsen på det.

Den ene sang afløser den anden, uden variationer og overraskelser, og drukner i mængden med så mange andre bands på banen, der forstår at levere varen.

Måske skal jeg stikkes en tudekop og en kiks til mod det, der lyder som sure opstød, men hvis du er en af deres fans og har smag for Rebellion, kan du nok også godt lide dette album, for intet er forandret.

Tracklist

  1. Irminsul
  2. God Of Mercy
  3. Sahsnotas
  4. Take To The Sea
  5. Hengist
  6. Runes Of Victory
  7. Slave Religion
  8. The Fall Of Irminsul
  9. Hail Donar
  10. Blood Court
  11. The Killing Goes On
  12. Wyrd Bith Ful Araed

Tilføj kommentar