Galder er igen tilbage med hans efterhånden soloprojekt, da der på skiven kun er mesteren selv at finde på alle instrumenterne undtagen trommerne som blev håndteret af en vis Reno Killerich. Sjovt nok er det for mig også som om at Old Mans Child virker bedst inden for denne diktatoriske styreform. Tænk bare på overværket "Ill Natured Spiritual Invasion" som manden optog på samme vis. En reference til disse gamle dyder er også den mere døds og thrash inspirerede tone manden sætter for dagen på "Vermin". Tag bare et nummer som "War Of Fidelity" som er en black/thrash knallert der rigtig viser tænder. Desuden har manden også tonet de mere åbenlyse ligheder med mandens arbejdsgiver (Dimmu Borgir) ned, hvilket jo også giver mere mening, for hvem har brug for to ens bands? Dette betyder dog ikke, at man ikke kan finde de symfoniske dele som har været bandets kendemærke, men de er bare blevet bedre indarbejdet i sangene så de ikke tager fokus væk fra de hæsblæsende riffs. Desuden sørger Hr. Killerich for en pæn sjat ekstra brutalitet og tekniske skoleeksempler; den knægt har simpelthen et par fødder som et helt batteri haubitser. Især lækkert er også de enkelte akustiske dele der løfter atmosfæren betragteligt, ligesom man gjorde på forgængeren. Ren objektivt betragtet kan man også kalde "Vermin" for en blanding af "Ill Natured Spiritual Invasion" og den forrige skive, dog er den mest nær forgængeren end deres 1998 mesterværk. Dog skal man ikke kimse af dette værk, da den holder den sædvanligt høje standard, både i musikalsk som produktionsteknisk forstand. Derfor kan OMC fans roligt lægge denne skive i samlingen uden at tænke sig om to gange, men for fans af sorte melodier er der skam også rigeligt at hente.