Night Verses - Every Sound Has A Color In The Valley Of Night: Part One

Every Sound Has A Color In The Valley Of Night: Part One

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 4,5/10 baseret på 2 stemmer.

Snakken i krogene

Night Verses nye album Every Sound Has A Color In The Valley Of The Night: Part 1 er et album, som ikke har fået ret meget opmærksomhed i metalmedierne specielt ikke de danske. Dog er det et album, som jeg har hørt flere folk i miljøet snakke godt om. Derfor kunne nysgerrigheden ikke længere modstås. Night Verses er en amerikansk instrumentaltrio bestående af Nick DePirro (Headcave), Aric Improta (Fever 333 indtil 2022) og Reilly Herrera. Det er altså en ret kompetent trio, som står bag projektet. Albummet er første halvdel, hvor næste halvdel gerne skulle udkomme i starten af næste år.

Instrumentalt potpourri

Hvis du nogensinde har gået med tankerne om, hvordan det mon ville lyde, hvis 65daysofstatic mødte Russian Circles i et fantasifuldt instrumentalt potpourri, så behøver du ikke lede længere, for Night Verses har svaret. De har 65daysofstatic’s legesyge evner, som blandt andet er at fusionere elektroniske elementer og andre små finurligheder fint ind i musikken. Der er for eksempel også masser af små passager med indtalinger og samples. Derudover, så er musikken i den grad tung, og der er tekniske svære passager, hvor guitarens hidsige dissonans nærmest virker, som en forsanger der skriger hen over nummeret. De hidsige og tunge kendetræk, som vi kender fra Russian Circles.

Her, hvor Night Verses for alvor bliver sjov, er i deres progressive tilgang til musikken. Alle de voldsomme, men flydende temposkift, og til tider lettere arytmiske momenter. Dette er især båret af Improtas evne til at foretage kadenceskift i trommespillet. Det har helt klart været et tab for Fever 333 at miste ham som trommeslager, og hvis man overhovedet er i tvivl om det, så skal man blot sætte dette album på. Blandt pladens utvivlsomt skarpeste skæringer er ”Arrival”, som også er et albummets tungeste numre. Improta holder generelt et højt tempo med brug af mange forskellige komponenter i trommesættet og taktskift, mens DePirro bruger guitaren som hvinende instans, der rammer en med stor intensitet. Det giver en ret pirrende fornemmelse af, at der om lidt kommer et klimaks i sangen. Hvilket er, hvad de konstant gør klogt med sangskrivningen. Der bygges nemlig lag på lag, og Herrera agerer bindeled mellem de eksplosive trommerytmer og voldsomme dissonante guitartoner. Hvor ”Arrival” netop er en opvisning i, hvordan man gør det ren instrumentalt.

Et andet højdepunkt må siges at være ”Séance”, hvor ingen ringere end Justin Chancellor fra Copenhell-aktuelle Tool, spreder en omgang atmosfærisk Tool-vibe hen over nummeret. For ja, hvis Tool blev et instrumentalband, så var det nok cirka sådan her, de ville lyde. Der er det klassiske arytmiske Tool trommespil på de store trommer, som giver en omfavnende fyldig lyd. Nummeret er selvfølgelig progressivt opbygget, hvor der startes med en elektronisk atmosfære, formentligt lavet af keyboard, hvorefter Chancellor spiller store åbne rolige basnoder, hvor der kort efter kommer trommer og guitar i spil. For mig drages tankerne meget mod Tool-numre som ”Reflection” fra deres klassisker Lateralus, eller ”Descending” fra deres nyeste plade Fear Inoculum. En absolut flot måde at runde en ellers ret intens plade af på.

Som alkoholfri øl

Det er gudhjælpemig svært at skulle karaktergive et instrumentalalbum. For mig er det ligesom at skulle karaktergive en alkoholfri øl, hvor man unægtelig holder det op mod almindelig øl. Uden gæringen af den maltede humlesuppe, så mangler der altid noget. Følelsen bliver en smule vandet og skuffende. Jeg lyttede selv til utrolig meget instrumental musik engang, men det er blevet forsvindende lidt efterhånden, især indenfor de tunge genrer. Jeg synes vokal og lyrik er afgørende for at løfte musikken til sit højeste potentiale, når det er metal, og det er selvfølgelig klart en personlig præference. Derfor er det, som om Night Verses lige mangler et sidste lag, for at det virkelig rammer de helt store højder. Der er dog ingen tvivl om, at musikerne bag er vanvittigt kompetente, og at denne instrumentale plade nok er et af de bedste, hvis ikke det bedste stykke instrumental musik, du finder indenfor rock- og metalgenren i år.

Tracklist

  1. 8 Gates Of Pleasure
  2. Arrival
  3. Rose Wire
  4. Karma Wheel
  5. Love In A Liminal Space
  6. Bound To You
  7. Séance feat. Justin Chancellor