Lorna Shore spiller koncert på Copenhell 2025.
Lorna Shore - Immortal

Immortal

· Udkom

Type:Album
Genre:Deathcore
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Diskussionen om deathcore

Ja, ja, jeg ved det godt: Deathcore er kedelig, ensformig og uinspireret – enhver med lidt teknisk snilde kan fumle rundt i Pro Tools, og vupti, så er der et nyt nummer. Kritikpunkter som disse er jeg langt henad vejen enig i; lyt bare til den seneste plade fra Stillbirth eller sågar Aversions Crown – dér er altså ikke meget at komme efter. En gang imellem lykkes det dog et deathcore-band at brage igennem, gå nye veje og præsentere et vedkommende udspil. For nylig har særligt to bands (efter min overbevisning) gjort netop dette: Fit for an Autopsy med det dragende, progressive The Sea of Tragic Beasts og Lorna Shore med det symfoniske, aggressive Immortal.

En symfonisk syngende lussing

Er du deathcore-entusiast, har du sikkert allerede stiftet bekendtskab med Immortal – pladen udkom nemlig helt tilbage i januar. Desværre fik vi aldrig her på redaktionen tid til at anmelde denne perle, så lad mig råde bod på det nu. Bedre sent end aldrig.

Egentlig kan det siges meget kort: Immortal er tre kvarters ren opvisning i, hvordan deathcore anno 2020 skal lyde. Balancen mellem den sønderknusende aggressivitet, de symfoniske elementer, de tekniske indslag og naturligvis de fængende melodier er noget nær perfekt, og jeg har ærlig talt svært ved at finde ret meget negativt at sige – det skulle da lige være om forsanger CJ McCreery, men ham vender vi tilbage til.

Pladen lægger ud med sit måske bedste nummer, titelsangen ”Immortal”. En højstemt, symfonisk og storslået intro efterfølges af lynende hurtige trommer, flot guitararbejde og en umanerlig stærk vokal. Særligt sidder det bombastiske omkvæd lige i skabet, og det viser virkelig, hvad Lorna Shore kan. Senere får det skarp konkurrence af den stemningsfulde ”King ov Deception”, den fængende ”Darkest Spawn” og den hurtige ”This is Hell”.

Højdepunkterne på Lorna Shores tredje fuldlængde er med andre ord mange. Man kunne også nævne guitarriffet i ”Death Portrait”, soloen i ”King ov Deception” eller det ondskabsfulde, ubehagelige symfoniske bagtæppe i ”Misery System” – forestil dig, at det bedste fra Carnifex og Fallujah smelter sammen.

Men ak, vi må også runde et mere prekært og ambivalent emne: forsanger McCreery. På den ene side leverer han en virkelig imponerende og varieret vokalpræstation – måske den bedste i genren – men på den anden side er det svært at abstrahere fra det stormvejr, han har været ude i. McCreery blev fyret fra Lorna Shore en måned før udgivelsen af Immortal, fordi han efter sigende har krænket flere kvinder, og hvis det er sandt, giver det selvfølgelig et stort skår i glæden.

En uvis fremtid

McCreery er formentlig en klaphat, men det ændrer ikke på, at Immortal er en flot udgivelse. Med den præsenterer Lorna Shore et potent, originalt og ikke mindst vedkommende udspil, der har masser af kvaliteter og udfordrer (i hvert fald nogle af) stereotyperne. Det store spørgsmål er nu, hvad fremtiden bringer for det amerikanske orkester – lige nu står det uden egentlig forsanger.

Tracklist

  1. Immortal
  2. Death Portrait
  3. This is Hell
  4. Hollow Sentence
  5. Warpath of Disease
  6. Misery System
  7. Obsession
  8. King ov Deception
  9. Darkest Spawn
  10. Relentless Torment