Med deres nyeste skive Dead End King har Katatonia sat mig på, hvad der måske er min sværeste opgave som anmelder so far. Katatonias musik er så proppet af stemningsmættede melodier og atmosfærisk opbyggede instrumentale passager, som er svære at gengive på skrift. Jeg vil dog alligevel gøre, hvad jeg kan for at ramme en beskrivelse af det skyggefulde univers Dead End Kings kredser om.

Lad os lægge ud med den lette del. Historien. Svenske Katatonia blev dannet tilbage 1991, og er af mange blevet betragtet som skaberne af doommetal genren, sammen med bands som My Dying Bride, Anathema og Paradise Lost. De tidlige Katatonia-skiver benyttede blackmetal-elementer bl.a. hvad angår en growlende, hæs vokal og hurtige trommer. Efterhånden bevægede bandet sig væk fra denne lyd, og har i dag en mørk, tung lyd med flere riffs, konstante temposkift og en karakteristisk clean vokal. Man er ikke i tvivl om, at det er et Katatonia-album, som man lægger øre til, så snart lyden forlader højtalerne. Men nu til det vigtige. Anmeldelse af skiven.

Min første indskydelse, da Dead End Kings første nummer "The Parting" går i gang er at lukke øjnene, og lade mig drive med af det mørke, depressive univers Katatonia fremaner på albummet. Nummeret startes som et klassisk musikstykke med blide strygere, og en afdæmpet vokal, hvorefter trommerne og guitarerne skærer igennem og øger tempoet. En af Katatonias største forcer, efter min mening, er bandets evne til konstant at ændre tempoet i sangene. Der er et konstant skift mellem breakdowns med keyboard og stille trommer, hvorefter tempoet bankes i vejret, og metalgenren kommer til sin ret. En anden af Katatonias forcer er de poetiske tekster. Jeg blev flere steder grebet af de melankolske sætninger, Jonas Renkne sætter fri med sin karakteristiske vokal. Man kan mærke melankolien og desperationen i hans stemme, og de følelser, som teksterne er bygget over.

Udover det nævnte "The Parting", er det numre som "The One You Are Looking For Is Not Here", en smuk og stemningsfuld ballade, "Hypnone", et af de hurtigere numre med et klart Opeth skær over sig, og "Lethean", hvor især trommerne hiver nummeret op. Et nummer som "First Prayer" er jeg til gengæld ikke helt tilfreds med. Katatonia spiller tit på grænsen, hvad angår følelser og tuderi, og lige det her nummer krydser grænsen. Derudover er flere af numrene bygget efter samme mønster, hvilket gør, at Dead End Kings nogle steder bliver lidt ensformig. De konstante temposkift er dog med til at skabe variationen, og derfor kommer albummet aldrig til at lyde kedeligt.

I forhold til tidligere skiver, her tænker jeg på Night Is the New Day og Viva Emptiness, er der umiddelbart ikke sket det store. Det er stadig Katatonia i den mørke, tunge lyd med en clean vokal. Til gengæld synes jeg, at bandet har skruet lidt op for alle tangenterne i forhold til de tidligere skiver, så teksterne er lige lidt bedre, vokalen er udviklet og mere følelsesladet og den instrumentale del sidder lige lidt mere i skabet. De førnævnte skiver nåede aldrig rigtig at fange mig, men det må jeg sige, at Dead End Kings gør.

Skiven kræver nogle gennemlytninger før den fanger, men giver du Katatonia en chance, er det en smuk, mørk og melodiøs verden, som udfolder sig for dig. Derfor en varm anbefaling herfra.

Trackliste

1. The Parting
2. The One You Are Looking For Is Not Here
3. Hypnone
4. The Racing Heart
5. Buildings
6. Leech
7. Ambitions
8. Undo You
9. Lethean
10. First Prayer
11. Dead Letters

Her er Dead Letters fra skiven.