Jorn - The Duke

The Duke

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Hard rock
Spilletid:46:20
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Dem der ikke kan vente til næste år hvor den nye Masterplan udkommer, kan snildt fordrive ventetiden med endnu et soloudspil fra den karismatiske nordmand Jorn Lande. Jeg kender desværre kun til hans medvirken i Masterplan og ikke alle de andre projekter han har medvirket på, men de fleste heavy rockere her til lands ved jo efterhånden han besidder en gudestemme inden for heavyrocken. Musikken på "The Duke" er knap så heavy som på Masterplans plader, men swinger stadigvæk godt. Vi er over i Whitesnake universet. "Stormcrow" er et absolut highlight på pladen, og med et killer riff og Jorns emotionelle vokal, formår denne sang virkelig at rykke. Ved sangen "Blacksong" kan man høre at Jorn har lånt lidt ved sin kollega Dio (prøv at lyt til "Caught In The Middle" fra "Holy Diver") alligevel en fantastisk sang. "Duke of Love" er så den obligatoriske Coverdale blues rocker. Der har godt nok også sneget sig et par "fyld" numre med som "Are You Ready" - et Thin Lizzy cover, eller den lidt svage "End Of Time", men overall et flot hard rock album fra den norske rocker.