Insomnium - Shadows Of The Dying Sun

Shadows Of The Dying Sun

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Death Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 9,7/10 baseret på 3 stemmer.

Et tidligt bud på "Årets Album"? Insomnium er på banen med deres sjette melo-død album, der er intet mindre end perfekt!

Introduktion

Insomnia er – som vi alle ved - en betegnelsen for søvnforstyrrelser og søvnløshed. Man kan dog på ingen måder drage paralleller mellem "Insomnia" og bandet Insomnium. De fire finske gutter spiller nemlig melodisk death metal, på ekstrem fin og raffineret vis, hvor man nærmest bliver tryllebundet og sat i en form for drømmetilstand. Insomnium leverer melodisk death metal, i en perfekt sammensmeltning af brutal og aggressiv dødsmetal og episk, melankolsk og melodisk metal. Bandet har været på banen siden 1997, og Insomnium har fra første album leveret musik af super kvalitet, men samtidig også flyttet og udviklet sig fra album til album. Deres internationale gennembrud fik de i 2006, med albummet Above The Weeping World, der satte skub i karrieren uden for Finlands grænser. Nu er Insomnium på trapperne med deres sjette studie album, Shadows Of The Dying Sun, der i den grad må siges at have fulgt udviklingen…

Gennemgang

Shadows Of The Dying Sun udkommer den 28. April via Century Media Records, og er indspillet i samarbejde med André Alvinzi, Kimmo Perkkiö, Teemu Aalto og Svante Forsbäck(Kendt for sit arbejde med bl.a. Amorphis, Apocalyptica, Sonata Arctica m.fl.). På albummet har Insomnium keyboardspilleren Aleksi Munter (Swallow The Sun) på gæstevisit, og han er stort set fast inventar i bandet, som keyboardspiller, ved indspilninger af albums og ved koncerter – Hvorfor han ikke er en del af den faste bandbesætning, har desværre ikke været muligt at opspore - Men faktum er i hvert fald, at han har en vigtig rolle i Insomnium, i forhold den fantastiske stemning, der gennemgående er på bandets udgivelser – også selvom det i allerhøjeste grad er helheden, der skaber magien.

Albummet skydes i gang med nummeret "The Primeval Dark", hvor stien for albummet bliver lagt: Der opbygges en instrumental stemningsbølge, som munder ud i en eksplosion, nærmest en forløsning, i det øjeblik hvor den rå og dybe vokal "slippes fri", samtidig med at der musikalsk gives frit løb, hvilket virkelig indikerer, at "nu er vi i gang"! Der er i dén grad en rød tråd gennem albummet, med en nærmest "glidende overgang" mellem numrene. Det er simpelthen fantastisk at lytte til guitarerne, der det ene øjeblik leverer hårde riffs og soloer, og det næste øjeblik forvandles til magiske, svævende og lette toner – eller kører parallelt med hinanden. Samspillet mellem guitaristerne Ville Friman og Markus Vanhala er exceptionelt, og der bliver konstant leget med instrumenterne på virkelig højt niveau.

I det hele taget er der fra start til slut en magi i musikken, som er svært at sætte ord på. Der er selvfølgelig også keyboardet, der er med til at skabe magi, når Aleksi Munter støtter op om guitarerne eller lægger en svævende baggrund – men på en yderst delikat vis, uden at det tager overhånd. Bassen har en utrolig fyldig og pulserende rolle – allerede i introen kører den for fuld power, sammen med trommerne, og forbliver gennemgående det tungere elementer i musikken. Trommerne har selvfølgelig også en helt klar rolle – "Black Heart Rebellion" "Lose To Night" eller "The River" er fantastiske eksempler på, hvor stor en betydning de har, i form af at skabe stilen, men også at holde musikken grounded, uden at blive for dominerende. Det er fedt, hvordan Markus Hirvonen, på trommerne, svinger utroligt bredt – lige fra den hårde death metal galop til en ballade/rock-agtig stil. Desuden er der Niilo Sevänen's growl-agtige vokal vs. Ville Friman's clean vokal, der også virkelig er med til at præge numrene, og begge har markante og kraftfulde stemmer, der hver er af enestående karakter. F.eks. på nummeret "While We Sleep", hvor Ville bruger en hviskende vokal kontra Niilo's dybe, growlende vokal, hvilket har en super effekt. Alle parter har store og vigtige roller, som de udfylder til UG – Og det er ganske specielt; for de shiner alle, på samme tid, hele vejen igennem – og det er da noget af en præstation?!

Selvfølgelig er der numre på albummet, der er mere iørefaldende end andre, selvom de alle er fantastiske at lytte til, hver især. Men ét af de numre, man især lægger mærke til, er "The River", der både rummer en melankolsk stemning og samtidig virkelig rammer "en nerve", når eksplosionerne vælter frem, gennem musik og vokal. Nummeret kører i en nærmest brutal og aggressiv salve, udløst af guitar riffs og stortromme, samtidig med, at der gennem keyboardet lægges en episk stemning ind over. Det skifter over til nærmest akustisk "fade out-stemning", hvorefter nummeret i stedet bliver kørt op i tempo igen. De to karakteristiske vokaler giver hinanden kamp til stregen, og det skaber en utrolig fed stemning, når der f.eks. er en nærmest spoken-word vokal. Men igen – det er svært at sætte ord på - Det skal simpelthen høres! Dermed mener jeg selvfølgelig ikke kun "The River", men hele albummet… Man bliver nærmest fortryllet… Prøv det!

Konklusion

Kort sagt: Insomnium har med Shadows Of The Dying Sun samlet et puslespil bestående af et hav af brikker - Som er lagt på plads, og ligger lige præcist dér hvor de skal!

Der er en fantastisk balance mellem stilarterne, de bevæger sig inden for – og der er virkelig plads og rum til at udfolde sig. Bemærk, hvor vigtige roller de forskellige instrumenter - men også vokalerne - har, når du lytter til nummeret "Revelation" nedenfor – Der sker simpelthen magi, når Insomnium tryller med musikken. Det vilde er, at de gør det hele vejen igennem – Og hvert nummer er enestående at lytte til. Man bliver nærmest høj af at lytte til Shadows Of The Dying Sun, og i mine ører er dét, Insomnium leverer på albummet, intet mindre end perfekt!

Læn dig tilbage, luk øjnene og skru op for Revelation.

Tracklist

  1. The Primeval Dark
  2. While We Sleep
  3. Revelation
  4. Black Heart Rebellion
  5. Lose To Night
  6. Collapsing Worlds
  7. The River
  8. Ephemeral (album version)
  9. The Promethean Song
  10. Shadows Of The Dying Sun

Kommentarer (1)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Jeg er rørende enig og jeg

Jeg er rørende enig og jeg vil ikke skrive meget mere end det.
Dog vil jeg påpege, at dette er en af de bedste anmeldelser jeg til dato har læst samt at du rammer jo spot on med hele lortet.
Super godt arbejde og fantastisk godt skrive.

Kan kun opfordre ALLE til at høre dette mesterværk når det udkommer. Det er VIRKELIG guf for øregangene!

Claus Ljørring gav Insomnium - Shadows Of The Dying Sun 10/10.