Illdisposed spiller koncert i Richter - Gladsaxe, Søborg .
Illdisposed - With the lost souls on our side

With the lost souls on our side

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 3 stemmer.

Intet nyt fra Illdisposed lejren

Nu har Illdisposed været i gang i 23 år, og bliver fortsat set som frontløberne for den danske metal scene. Bandet har været igennem utallige udskiftninger, men det er stadig forsanger Bo Summer, der er kaptajn i posen. Jeg har aldrig lyttet særlig meget til Illdisposed, men jeg har da selvfølgelig hørt et par numre her og der. På trods af, at jeg ikke har hørt dem spor meget, synes jeg stadig, at det er genialt musik. Jeg var så heldig at opleve dem for snart tre uger siden til dette års Royal Metal Fest, hvor de fuldstændig smadrede det hele. Jeg har glædet mig til at høre deres nye udspil, og endelig er With The Lost Souls On Our Side på vej til folket.

Gennemgang

Åbningsnummeret på pladen "Going Down" bygger sig langsomt op. Efter et trommefill bliver turen sat i gang. Der går noget tid, før Summers genkendelige vokal trumfer igennem. Med vokalen på plads, er der ikke noget negativt at komme efter. Jeg synes dog, at nummeret er lidt for kort og ikke fylder så meget. Heldigvis går der ikke længe, før andet nummer på pladen "The Way We Choose" går i gang. Det er lidt noget andet og efter min mening giver det lidt mere plads til at fylde, og lade tingene udvikle sig ordenligt. Der bliver fyldt op med hurtige tromme rytmer og masser af gode guitar riffs, og vi får også lov til at høre en lækker lille guitarsolo. Selvom dette nummer er anderledes i forhold til åbningsnummeret, så er jeg stadig ikke helt overbevist om, at det er et fantastisk nummer – jeg synes dog stadig, at det er fedt. "Light In The Dark" byder på en intro, som ikke helt skriger død og ødelæggelse. Derimod synes jeg, at nummeret læner sig lidt mere hen i den langsomme side af Illdisposed. Det er noget, der får nummeret til at skille sig ud fra de første to numre. Vi oplever i dette nummer noget genialt trommespil fra Kim Langkjær Jensen – må lige pointeres her. Efter et lille udklip fra filmen "Adams Æbler", bliver fjerde nummer på pladen "I Am What I Am". Nummeret har været mit favoritnummer indtil videre, da tempoet hopper op og ned, så det til tider bliver svært at følge med i, hvad der sker. Det er et virkelig fedt nummer og det bedste, jeg har hørt, på pladen indtil videre. Alle i instrument-sektionen spiller skide godt og nummeret er virkelig tight. Femte nummer på pladen "Tugging At Your Heart" er meget lige ud ad landevejen og ikke så meget fis. Et mellemhurtigt tempo igennem sangen og vokalen passer godt ind i musikken – det er alt i alt et virkelig godt nummer. Produceren på pladen har gjort et fænomenalt arbejde. Illdisposed har nemlig på denne plade fået en super lækker lyd. Denne lyd minder mig om en af deres tidligere plader; Burn Me Wicked, som har en virkelig genial produktion. Bag trommerne på denne skive, har vi Kim Langkjær Jensen, som tidligere har været trommeslager for Dawn Of Demise og Koldborn. Det er hans debut plade med Illdisposed, da han først kom med i bandet sidste år. Han spiller utrolig godt på With The Lost Souls On Our Side. Efter min mening, har han medbragt lidt af sin egen stil i hans trommespil. Jeg kunne for eksempel høre på hans lyd, at han har spillet med i Dawn Of Demise. Han er både teknisk stærk og virkelig groovy på pladen, så der er ikke andet end roser til ham. Jacob "Batten" Hansen startede ud med at være bandets bassist fra 1999 til 2003, hvorefter han blev guitarist i bandet og hovedsangskriver. På denne skive viser han virkelig sine styrker på guitaren frem. En af hans styrker er, at han, når han laver riffs, ikke fokuserer på, at de skal være aggressive og hurtige. Derimod er han virkelig stærk i at lave et lækkert, mindeværdigt riff – hvilket i mine ører kun kan opfattes som en god ting. Bo Summer er ved at blive ældre, men det har ikke påvirket hans stemme på nogen måde endnu. Hans skrig bliver dybere og mere intense efter hver ny udgivelse. Personligt synes jeg, at hans vokal præstation er på toppen på denne skive.

If it ain't broke, don't fix it

Illdisposed kan sammenlignes med Slayer på mange måder. Slayer laver Slayer musik, og det er de bedst til. Illdisposed laver Illdisposed musik og det er de også bedst til. Jeg kan ikke høre så meget nyt i Illdisposed's musik, men det er heller ikke nødvendigvis en dårlig ting. De viser bare, at de stadig ved, hvor skabet skal stå og at de stadig kan lave god musik, som holder. Jeg vil dog sige, at jeg foretrækker Illdisposed live frem for på plade, men det er nok en smagssag.

Tracklist

  1. Going Down
  2. The Way We Choose
  3. Light In The Dark
  4. I Am What I Am
  5. Tugging At Your Heart
  6. A Dreaded Pursuer
  7. To Be Dealt With
  8. On A Clouded Morning
  9. No More Devil To Show
  10. The Plan
  11. Life Equals Zero ( Bonus Track )
  12. Reversed ( Bonus Track )

Kommentarer (1)

Jacob Naur

Tidligere anmelder

Indlæg: 12

Jeg er langt hen ad vejen

Jeg er langt hen ad vejen enig med anmeldelsens indhold, men jeg vil blot tilføje, at for mit vedkommende er intet nyt lig rigtig godt nyt for så vidt angår illdisposed. Pladen er en herlig omgang håndspillet groovy metal med dejligt langstrakte numre med gode melodiske momenter. Illdisposed - synes jeg - mestrer den helt rigtige balance mellem virkelig tung metal og meget lytteværdigt svingende riffs. Og så er det ingen skam at blive gammel.. RnR kan de unge tage sig af i stramme T-shirts og slikket hår, men hævi udføres nu altså bedst, hvis der er kommet lidt stødvægt i kroppen.

Jacob Naur gav Illdisposed - With the lost souls on our side 9/10.