Super-duper
Franske Silhouette er måske nok et Antiq-band, men de lyder betydeligt meget mere som et Season of Mist- eller sågar AOP Records-band. Bandets skrøbelige, polerede og post-metalliske lyd er ikke ligefrem det, man forventer fra et selskab, der har givet os bands som Véhémence, Passéisme, Grylle og Moisson Livide. Sat på spidsen så lyder dette franske orkester som, hvis Alcest, Cult of Luna og Sylvaine gik sammen og lavede en supergruppe. Men der er jo en grund til, at supergrupper sjældent formår at være specielt super.
En skygge af sig selv
Bandets franske aner er dog tydelige fra start, og ikke kun qua noget så åbenlyst som navnet og sangtitlerne. Melodierne emmer af den allestedsnærværende ‘c’est la vie’-atmosfære, som tilføjer både melankoli og nihilisme. Hvilket jo lyder dejligt dystert; problemet er dog, at trods diverse tematikker og forsøg så formår musikken aldrig rigtig at blive ægte dyster eller melankolsk – faktisk er den eneste følelse, man reelt får fremmanet, indifference. Der sker slet og ret ikke en fis; selvom bandet ellers gør alt, hvad de kan for at spille med musklerne, ja, så virker det mest som en fibersprængning.
Nok er der da masser af flotte passager, og begge vokalister gør et fremragende stykke arbejde – især er kontrasten mellem den feminine skønsang og den maskuline vanvidsvokal god – men det er altså svært rigtigt at føle musikken. Den kommer simpelthen aldrig ind under huden; den efterlader dårligt nok en skramme.
Man fristes til at lave et dårligt ordspil og sige, at Silhouette blot er en skygge af sig selv, men da bandets bagkatalog er begrænset til en, om muligt, endnu mere ligegyldig EP, ja, så kan man ikke engang gøre sig morsom på bandets bekostning.
Teoretisk potentiale
Der er vel i teorien potentiale i det her projekt, men det bliver en hård kamp, og det er virkeligt op ad bakke. Bandet har ikke rigtigt fat i noget, der minder om den lange ende, så nok er de da kompetente musikere, men er de kompetente sangskrivere?
Nej, det kan jeg ikke påstå, men kan de blive det? Tja, alt er vel muligt – i teorien.