Præmissen for doom metal er naturligvis de slæbende dommedags riffs, men den ofte ensidige fokus på dette tilfører dog sjældent tiltrængt dynamik - især når man insisterer på at arbejde med numre, der tikker ind på den anden side af syv-otte minutter. Dette gør sig til dels også gældende for Griftegård, som dog på "Solemn.Sacred.Severe" også beviser at der bestemt kan komme interessante albums fra genren, til trods for at genrens A-B-C følges meget stringent.

Griftegård minder en smule om Memento Mori, skønt Griftegård ganske vist befinder nogle BPM under førnævnte, når vi snakker generelt tempo i sangene. Og som det gør sig gældende hos Memento Mori er det især en stærk vokalist der gør "Solemn.Sacred.Severe" lytteværdig. I Griftegård har man således allieret sig med kompetent sanger, der kan håndtere ren sang og levere memorable melodier, i stedet for den sædvanlige brøl-abe.

Mærkværdigvis er det albummets længste nummer, "Punishment & Ordeal", der skiller sig ud og det er specielt i kraft af stærke vokalmelodier og en overbevisende vokal-præsentation. Overordnet er "Solemn.Sacred.Severe" da også et solidt og gennemført album med rigtig gode momenter, uden dog at være skelsættende inden for doom-genren.