Downfall of Gaia er et tysk undergrundsband, som spiller en episk, mørk form for atmosfærisk blackmetal. Det er virkelig svært at definere bandets genre, da de trækker på mange forskellige elementer indenfor metallen, så en omgang atmosfærisk blackmetal er det tætteste, jeg kommer på en decideret genre definition.
Mit første møde med Downfall of Gaia fik jeg, da jeg tilfældet faldt over nummeret "These Wet Feathers" på Youtube for en måneds tid siden. En sang som i den grad har sat sig på hjernen, og som jeg konstant vender tilbage til, da nummeret er en smuk sammenblanding af mørke, melankoli og desperation. Derfor har jeg set frem til at skulle anmelde Suffocating in the Swarm of Cranes.
Albummet er et konceptalbum, hvis omdrejningspunkt ifølge bandet, er en person, som bliver fanget af sine egne og omverdenens forventningspres. Dag efter dag bliver han mere sindssyg, og ender til sidst i depression. Hvert nummer bygger på denne fortælling, og skiven bliver mørkere og mere depressiv efterhånden, som den udvikler sig.
Hvert eneste nummer på Suffocating in the Swarm of Cranes er en del af en større helhed, og bærer albummet videre. Derfor glider hvert nummers afslutning og i den næstes begyndelse, og skaber derved en rød tråd gennem hele skiven. Albummet er meget mørkt og atmosfærisk, og trækker på elementer fra doom, til sludge over hardcore og blackmetal. Der er både tungt langsommelige stykker, krydret med efterfølgende hurtige riffs og trommer, tilsat en depressiv black, til tider skrigende vokal, hvilket skaber en stemningsmættet lyd. Derudover er der også blevet plads til flere instrumentale, melodiske passager, som igen er med til at understrege den atmosfæriske lyd.
Jeg må tilstå, at jeg er slemt begejstret for Downfall of Gaia. Bandet har utrolig meget at byde på, og er man til atmosfærisk og stemningsmættet metal, er de et helt klart tjek værd. Bandet formår virkelig at udtrykke de depressive og mørke tanker albummet tekster kredser omkring, og man kan nærmest mærke, hvordan musikken bliver mere og mere mørk, jo længere ind i sindssygen hovedpersonen bevæger sig. Derfor en stor anbefaling herfra.
1. Vulnus 2. Drowning By Wing Beats 3. In the Rivers Bleak 4. I Fade Away 5. Beneath The Crown Of Cranes 6. Giving Their Heir to the Masses 7. Asphyxia
Her er et af de stemningsfulde og mørke numre fra pladen, In the Rivers Bleak:
