Kreativt black fra prøjserne

Kreativ nytænkning

Downfall of Gaias fjerde fuldlængdeskive må siges at være en kreativ omgang. Der er klart lånt fra tidligere plader, men det samlede resultat er blevet noget guf for enhver med hang til black metal. De rammer, som altid, hårdt og præcist, og denne gang er ingen undtagelse.

Lang og kompakt

På kun seks numre får Downfall of Gaia fordelt 40 minutter. Det er i sig selv en stor bedrift at lave denne type numre, men det lykkes uden, at man føler sig kedet. Der er så mange små nuancer og passager, som man drages af. En personlig favorit som kan nævnes, er skivens andet nummer ”Woe”, som danner nærmest postapokalyptiske billeder, såfremt man er en af de typer, der nyder musikken med lukkede øjne. Der er desuden en spilleglæde i numrene, der skinner igennem. Det har bestemt været noget, de har nydt, og det kan man tydeligt høre i de lange atmosfæriske passager.
Selv det stille melodiøse fra ”Ephemerol” går rent hjem. Og når man så er blevet godt fanget på dette melodiøse sammensurium af ondskab, kommer der gudhjælpe mig en toer! ”Ephemorol 2” (ja, hvorfor vente til næste skive med at udgive opfølgeren) fortsætter hvor etteren slap med de lange guitarpassager, og man kunne ønske sig væk til, hvilken som helst dunkle skov med dette i ørerne.

Jeg ville dog have ønsket, at der havde været mere i toeren (høhø), end der var, for dens funktion er desværre kun at være intro til skivens femte skæring, titelnummeret ”Atrophy”. Her kommer der igen en snært af det foregående nummer, men det står mig desværre også som skivens svageste nummer, da den aldrig helt får opbygget samme stemning som de andre.

Once you go black

Jeg kan klart anbefale ”Atrophy” til enhver, som kan lide black metal, men er man overhovedet ikke til det, så skal man kigge mere på det melodiøse og det fantastiske, tekniske spil. Trommeslager Michael Kadnar er virkelig en virtuos. Vil man høre et frisk pust på black metal, så giv denne skive et lyt!