Som at få et salatblad når du er lovet en slikskål
Delain er et symfonisk metalband fra Holland, dannet af tidligere Within Temptation keyboardspiller Martijn Westerholt. Første album var med mange velkendte musikere, men allerede på andet album havde Martijn fundet medlemmer nok til at forme et band. Det har så udviklet sig til hvad det er i dag, med seneste album i 2012. Nu er Interlude her så, og at kalde det et album er decideret forkert.
Albummet lægger ud med "Breathe On Me", som har en meget poppet start. Sangen bygger op gennem hele første vers, og får en rimelig solid lyd på omkvædet. Det går igen, og der kommer også et solidt mellemstykke. Vokalen er en gennemsnitsvokal, og dominerer langt det meste af sangen. Andet nummer starter med violiner, og med en noget mere solid guitar, og trommer mere i front. Vokalen passer bedre ind her, specielt i omkvædene hvor der også er keyboard indover. Omkvædet er atmosfærisk, med mere keyboard end set før. Mellemstykket er noget tungt, men ikke særlig langt. Sangen slutter meget brat. Tredje nummer er mere stille. Nummeret starter med en tydelig bas, og en dyster stemning. Sangen er meget langsom, og minder meget om noget lavet til radioen. Den har en trist essens, specielt hvis man lytter til lyrikken. Omkvædet virker standardiseret, og flyder ikke rigtig sammen med sangen.
Resten er der ikke så meget at sige om. Det er covers, en alternativ version af "We Are The Others" (som i øvrigt kan anbefales, smuk sang) og en masse live-numre. De er alle sammen veludførte, og passer til bandets stil, men at de kalder det et album er at være galt på den. Der er tre numre af relevans, mens resten er noget kun die-hard fans gider bruge tid på. Køber man dette album i den tro at man får et fuldt album bliver man snydt, ligesom jeg gjorde da jeg valgte at anmelde den. Hvis du vil lære bandet at kende skal du gå efter et andet album, da dette primært er for die-hard fans. Eller et symbol på enten dovenskab, mangel på kreativitet, eller HEFTIGT tidspræs.
Trackliste
1. Breathe On Me (Ny sang) 2. Collars And Suits (Ny sang) 3. Are You Done With Me (Nyt single mix) 4. Such A Shame (Talk Talk cover) 5. Cordell (The Cranberries cover) 6. Smalltown Boy (Bronski Beatcover) 7. We Are The Others (New Ballad Version) 8. Mother Machine (Live) 9. Get The Devil Out Of Me (Live) 10. Milk And Honey (Live) 11. Invidia (Live) 12. Electricity (Live) 13. Not Enough (Live)
Jeg fandt en promo, som indeholder noget af det mindst irrelevante.