Defiled - In Crisis

In Crisis

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:44.39
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

"In Crisis" er det japanske dødsmetalband Defileds fjerde album og et comeback efter otte års pause. Musikalsk har vi med old school teknisk dødsmetal at gøre i samme stil som for eksempel Suffocation.

Det vil sige musik, der er agressivt og brutalt men alligevel komplekst og med teknisk finesse og fuld af interessante og overraskende skift og andre detaljer. Og i disse dage med deathcore, og hvad har vi, er Defileds retrospektive tilgang nærmest forfriskende. Hvert nummer indeholder adskillige skift og mange stykker efter hinanden, og kombinationen af teknikalitet og brutalitet virker fortrineligt og er karakteriseret af både balance og uforudsigelighed.

Albummets two stærke sider er riffsne og bassen. Defiled har talent for at skrive klassiske (som i klassisk dødsmetal) og stærke guitarriffs, der virkelig har punch. Bassen er genial, synes jeg, og bassisten Haruhisa Takahata er meget dygtig og hører til blandt tekniske dødsmetalbassister som Roger Patterson, Tony Choy og Jeroen Thesseling. Hans basspil er komplekst, og han bruger interessante ting som slap-bas, akkorder og jazzfigurer.

Vokalen, synes jeg er lidt svag, men i det mindste ikke monoton.

Produktionen er nok albummets svageste side. Den er rå og upoleret og, mange vil nok synes, at den ligefrem er dårlig (specielt trommerne). Det tager nok et par gennemlytninger at vænne sig til produktionen (eller manglen på samme), men - hvis man da overhovedet kan vænne sig til den - så passer den måske udmærket til musikken. Det er i hvert fald fint, at bassen er meget hørbar.

Hvis man kan leve med produktionen, tror jeg, at "In Crisis" vil være noget for fans af old school teknisk brutal dødsmetal. Musikken er otte dødningehoveder værd, synes jeg, men produktionen trækker ned.