Alle gode gange tre

Jeg kan lige så godt starte med at melde klart ud: jeg er kæmpe fan af danske Chronicle og har været det lige siden, jeg faldt over bandets andet album, Demonology, fra 2020. Et album, som var utroligt tæt på at være perfekt. De fire unge drenge, der lystigt blander teknisk melo-død, black og thrash, har en lyd, der er helt unik på den danske scene og besidder ligeså et teknisk snilde, som man også skal kigge langt efter i vores lille andedam. Det siger derfor sig selv, at da vi fik bandets tredje skive tilsendt, var jeg hurtig til at påberåbe mig dibs, og jeg var ligeså særdeles spændt på at høre, hvad de gæve jyder havde strikket sammen denne gang, og om de måske endda kunne formå at toppe Demonology.

Kontrolleret kaos

Den største forskel på Where Chaos Thrives og bandets tidligere udgivelser må siges at være produktionen. Lyden er langt mere poleret og moderne end på for eksempel tidligere udgivelser, og i stedet for at få Children of Bodom-associationer kommer jeg i stedet til at tænke på The Black Dahlia Murder – hvilket da også er et af de bands, som Chronicle selv tit fremhæver som et musikalsk forbillede. Generelt lyder Where Chaos Thrives som en plade lavet af et amerikansk band og ikke et skandinavisk, og jeg må da blankt erkende, at jeg savner noget af den råhed, der var at finde på tidlige udgivelser. Ligeså begræder jeg, at vokalisten, Lars Bo, er begyndt at fokusere på sit growl i stedet for sit skrig. Ikke fordi han er en dårlig growler – bestemt ikke – men simpelthen fordi jeg er langt større tilhænger af skrigeri end råberi. Den polerede lyd kombineret med growl giver mig desværre også metalcore-/deathcore-assosiationer, og det er desværre en genre, jeg er allergisk over for. Som rosinen i pølseenden bliver jeg også nødt til at påtale trommelyden, primært lilletrommen, der lyder som noget, man kunne finde på St. Anger.

Men heldigvis er der ikke én finger at sætte på strengesektionen – det er helt generelt en kæmpe fornøjelse af høre Chronicle høvle afsted på guitar og bas – jeg vil næsten vove den påstand, at Wammen er en af de dygtigste metalbassister i Danmark p.t.

Where Chaos Thrives er uden tvivl et mere professionelt album end forgængeren. Forstået således, at den røde tråd er tydeligere, man kan fornemme bandets musikalske retning hele vejen gennem albummet, og vildskaben er tæmmet og sat i system – hvilket er ironisk, albummets titel taget i betragtning. Dilemmaet er bare, at Chronicle gør sig meget bedre, når de blæser på retning og regler og bare brager derudad som en dødsmetallisk tsunami.

Derudover skal det da også påpeges, at trods mine kritikpunkter, så er Where Chaos Thrives en ganske udmærket udgivelse med glimrende numre som ”Life Erasure”, ”Usher in the End” og ”The Black Tide”.

De var bedre i gamle dage!

Jeg er ikke i tvivl om, at Where Chaos Thrives bliver en større kommerciel succes end bandets tidligere udgivelser, da den mere polerede og ”voksne” lyd klart vil appellere til flere – hvilket jeg absolut under Chronicle, for de er et fremragende band. Til trods for at jeg ikke er kæmpe fan af Where Chaos Thrives, så står jeg stadig fast på, at de er et af de bedste metalbands i Danmark. Så må jeg jo bare sidde tilbage som klichéen, der mener, de var bedre på deres tidligere udgivelser – hvilket nu egentligt passer mig ganske fint.