Ryst posen!
Dødsmetal har altid haft en bundsolid og stærk scene i Danmark, primært takket være de østjyske titaner som Illdisposed og Hatesphere. Inspireret af den floridianske dødsmetalscene har de to bands været frontfigurerne i dansk dødsmetal i en menneskealder og opfostret adskillige bands i den genre - og pt. er det nok Baest, som alle tænker på, når de hører om dansk dødsmetal.
Men det er ikke kun det amerikanske dødsmetal, der har sået frø i lille Danmark. Niks, vores skandinaviske brødre Sverige, Finland og Norge har også spillet en rolle de senere par år, og den mere ”klassiske” 1-2-3 dødsmetal a la Cannibal Corpse er blevet udfordret af det mere bombastiske og sprælske dødsmetal, som vi kender det fra Children of Bodom, At the Gates og In Flames. Og hvis man tager alle disse bands, putter dem ned i en pose, tilsætter lidt jysk charme samt lidt norsk black metal og ryster posen godt, ja, så får man Chronicle!
Guitarlir for alle pengene
Det er fem år siden, bandet udgav deres debut Primordial Fear, og det virker til, at de har brugt de fem år på at øve, øve og øve! For Demonology er virkeligt et imponerende værk, der kombinerer alt det bedste ved svenskerdød, gammeldags 80’er-thrash og black metaltematikker. Det er nærmest en perfekt blanding af ”nyt og gammelt”, og man kan virkeligt høre, hvordan de her ungersvende har taget alt det, de bedst kunne lide fra forskellige bands og så bare blendet det sammen til deres helt unikke og slagkraftige metal-smoothie. Hvis man er typen, der går og savner guitarlir, harmonier og dobbelt-soloer i den moderne metalscene, så vil man elske Demonology – hvis du ikke sidder og river luftguitaren midt over, mens du lytter til albummet her, så må det være fordi, du ikke har nogle arme. Der kan ikke være en anden forklaring! Bare tag hele det lange tapping-stykke, der er i nummeret ”Taxidermic Divinity” – det er simpelthen så lækkert og lyder, som hvis Alexi Laiho blev hentet ind som gæst på et Gojira-nummer.
Det er faktisk lidt svært at sætte Chronicle i en boks, for ligesom man tror, man har luret dem, så tager de fusen på en fx ved at smide et nummer som ”Perpetuation of Addiction” midt ind i mixet – et instrumentalt nummer, hvad giver I mig?!
Sonisk Legeplads
Demonology tog mig på sengen, det må jeg erkende. Det er et utroligt gennemarbejdet, velproduceret og superambitiøst album. Der er plads til både store armbevægelser, men også sjov og ballade samt skæve rytmer. Hvad, der måske er endnu mere imponerende, er, at Chronicle formår at lyde som utroligt mange andre bands, men samtidig blander de diverse lyduniverser på en sådan måde, at de gør det til deres helt egen soniske legeplads. Hvert nummer er fyldt med små overraskelser og uforudsete momenter, hvilket betyder, at det er et album, der tåler at blive hørt igen og igen, for man vil konstant opdage noget nyt. Det er virkeligt svært at finde noget at sætte en finger på, men det skulle da lige være albummets intro ”I Believe”. Nummeret stammer fra en monolog fra filmen The Exorcist III, og selvom ideen med denne monolog, rent tematisk, passer ret godt til et dødsmetalalbum ved navn Demonology, så fungerer det ikke helt, at det står for sig selv. Hvis det nu var blevet kædet sammen med det næste nummer, ”They Have Returned”, så havde det måske fungeret, men taget ud af kontekst, så er det mere i vejen end så meget andet.
