Interview med Chronicle

Vi tog fik os en snak med Chronicle omkring streaming festivaler, deres nye album, den danske metalscene og meget mere!

1: Der gik fem år mellem Primordial Fear og Demonology, hvad var årsagen/årsagerne til det?

Vi brugte lang tid på at skrive musikken og forme det album, som i sidste ende blev til Demonology. I de fire år, siden vi udgav vores sidste EP, har vi som band og sangskrivere udviklet os markant, og vi ser albummet som en afspejling af den udvikling. Samtidig har vi allieret os med samarbejdspartnere i topklasse som producer Tue Madsen, kunster Pär Olofsson og pladeselskabet Mighty Music. Eftersom vores ambitioner med albummet var langt højere end tidligere, var det også nødvendigt at finde finansiering og støtte til projektet, udover hvad vi selv var i stand til at bidrage med. Dette var en af grundene til, at det tog så lang tid, da vi søgte støttefonde, oprettede kontakt med nye samarbejdspartnere og konstant finpudsede musikken og den retning, som vi gerne ville have sangene til at bevæge sig i.

2: Er der en historie bag bandnavnet, hvilken krønike prøver Chronicle at skrive?

Da bandet blev dannet, havde vi mange potentielle bandnavne oppe at vende. Dengang var det musikalske udtryk mere præget af old school thrash og heavy metal, så vi syntes, at Chronicle passende ind i dette musikalske univers. Rent tematisk relaterer navnet sig til måden, vores tekster er skrevet på. De er ofte små selvstændige historier, som passer ind under det tematiske udtryk for det album, som de optræder på.
På vores nye plade fokuserer vi på de bogstavelige, såvel som metaforiske, dæmoner, der omringer os og påvirker vores liv.

3: Demonology er jo smækfyldt med guitarsoloer, hvilken rolle mener I selv, at soloen spiller?

Vi ser guitarsoloen som et effektivt element af en sang, da vores musik ofte opnår en form for melodisk klimaks under netop disse passager. Mens et omkvæd kan skabe en opløftende fornemmelse og forhåbentligt få folk med, kan en guitarsolo fungere som det følelsesmæssige højdepunkt i en sang og virke forløsende ovenpå alt det tunge. 

4: Trods jeres jyske ophav, så skiller I jer jo en del ud fra stort set alle de andre ”fee’ døø’”-bands. Er det bevidst, eller bare noget, der skete?

Det har altid været en bevidst handling at forsøge at lyde som noget, der ikke er så meget af i Danmark. Hatesphere, Illdisposed og Dawn of Demise lyder allerede, som de skal, og har perfektioneret deres individuelle lyd. Derfor ser vi ingen grund til at forsøge at imitere det, de allerede har gjort. Vi gør en indsats for at komme omkring nogle musikalske elementer og subgenrer, som ikke er så repræsenterede på den danske metalscene. Særligt låner vi fra den finske og svenske tradition for melodisk metal samtidig med, at inspirationen fra den amerikanske thrash- og dødsmetal ikke kan ignoreres. Vi er i hvert fald glade for at høre, at vores musik skiller sig ud på den ene eller den anden måde.

5: Hvilke bands er jeres primære inspirationskilder?

Som tidligere nævnt er vores inspirationskilder mange og ret diverse. Hvis vi skal prøve at koge det ned til nogle centrale bands, som alle medlemmer kan være enige om, at de tager inspiration fra, må det være: At the Gates, The Black Dahlia Murder, Revocation, Death, Children of Bodom og Allegaeon.

Derudover har vi alle individuelle bands, som hver især inspirerer os og på den måde får en påvirkning på sangskrivningen. De førnævnte mastodonter på den danske metalscene som Illdisposed og Hatesphere kan bestemt ikke underkendes i den sammenhæng.

6: I disse coronatider har I været ret aktive på diverse SoMe’s og streaming-festivaler. Hvad har I lært om det at være et band i en verden, hvor alting er lukket?

Landet lukkede ned, netop som vi udgav vores nye plade. Det var noget af en mavepuster at få aflyst/udskudt en lang række danske såvel som udenlandske koncerter grundet coronapandemien. Denne ærgrelse har fået os til at gå til stålet i forhold til at forblive relevante og få vores fanskare til at vokse på trods af de svære kår. Vi startede med en koncert i haven foran vores øvelokale, og senere deltog vi til streaming-festivalen Nordic Noise: Streaming for Vengeance, som gav os mulighed for at nå et stort publikum i en tid, hvor det bestemt ikke er alle bands, der har den mulighed.

Den vigtigste lektie har i vores tilfælde været at bruge frustrationen og ærgrelsen som drivkraft til at være kreative og fremme bandet på alternative måder. Men det skal dog siges, at vi glæder os som sindssyge til, at vi kan få lov til at spille foran rigtige mennesker igen. 

7: Hvad tænker I om den danske metalscene anno 2020?

Det er en fornøjelse at være et band på den danske metalscene i 2020. Niveauet er i vores optik meget højt, og der opstår konstant spændende initiativer, nye festivaler og alternative måder at nå ud til et publikum på. Den danske metalscene dækker langt de fleste obskure subgenrer, og der er virkeligt mange gode bands derude. Desuden er det også meget motiverende, at bands som Baest, Solbrud og Slægt kan nå ud til et internationalt publikum. Det viser om noget, at den danske metalscene kan noget helt særligt.

8: Hvilke bands ville I helst turnere med?

Det mest oplagte svar fra vores side ville være The Black Dahlia Murder. Har man set bandets tourdokumentarer og fået indsigt i medlemmernes humor og drive, ville det næsten være mærkeligt andet. Derudover kan nævnes bands som Revocation eller Cattle Decapitation, der begge ofte har virkeligt fede tourpakker og fremstår enormt behagelige og professionelle. At kunne komme ud og spille med sine idoler ville være det fedeste. Men at kunne snuppe en bajer med dem i tourbussen bagefter ville springe skalaen.

9: Hvis I skulle designe jeres helt egen supergruppe, hvem skulle så være med?

Trommer: Gene Hoglan (Testament, Strapping Young Lad, Dethklok, Death)

Bas: Alex Webster (Cannibal Corpse)

Guitar: Dave Davidson (Revocation) og Brian Eschbach (The Black Dahlia Murder)

Vokal: Travis Ryan (Cattle Decapitation)

Kunne man ikke godt tænke sig at få sit ansigt smeltet af denne konstellation?

10: Kommer der til at gå fem år før album nummer tre?

Nu hvor vi i højere grad er etablerede på den danske metalscene, har samarbejdspartnerne i orden og (grundet coronakrisen) har en masse tid til at tænke fremad og skrive ny musik, regner vi bestemt ikke med, at fem år mellem albums bliver en fast tradition. Vi arbejder allerede på nyt materiale, som forhåbentligt bliver til et nyt album før eller siden. Det tegner allerede til at blive et skridt opad, når det gælder sangskrivning og teknikalitet. Men i første omgang glæder vi os til at komme på gaden og spille koncerter for Demonology. Vi håber på at se en masse glade metalhoveder til koncerter over det danske land på den anden side af denne nedlukning.